Wave Fiction
Faste læsere (as if …) vil vide, at jeg har en svaghed for Pulp Fiction. Faste followers på Twitter vil vide, at jeg endnu ikke har fået adgang til det forjættede land (aka Google Wave).
2 + 2 = 4 og jeg blev derfor instant skudt i denne:
(HT Grapefrugten)
Tid til at joine Twitter
Update 30/6 2009:
Persiankiwi er dukket op igen.
Update 25/6 2009:
Change_for_Iran er dukket op igen – han er såret og befinder sig uden for Tehran, men vil vende tilbage til byen så snart han kan.
Persiankiwi som ellers har været meget aktiv, har været påfaldende tavs siden nedenstående update kl 17 i går.
Oprindeligt indlæg:
Om ikke andet, så for at følge begivenhederne i Iran.
Siden urolighederne begyndte i Iran, har jeg fulgt tre Twitter-accounts, som efter alt at dømme er troværdige (En af dem har ikke skrevet noget de sidste tre dage, hvilket jeg ikke er helt tryg ved!). Myndighederne dernede sidder tungt på al kommunikation, men her er der en unik mulighed for at følge med i hvad der sker i dette pt lukkede land.
Paradoksalt nok er Mousavi – manden der angiveligt blev snydt for sejren i det nylige valg – ingen engel efter almindelig vestlig demokrati-målestok, men han er dog et væsentligt fremskridt ift Ahmadinejad. Se Pols guide til oprøret i Iran.
Jeg anbefaler Persiankiwi, StopAhmadi og Change_for_Iran. Opret en konto på Twitter.com og ‘follow’ tre ovenstående, hvis du vil være andenhåndsvidne til begivenhederne i Iran.
Herunder ses det seneste døgns updates fra Persiankiwi (der i øvrigt ser ud til at være en væsentlig del af CNNs “hemmelige” kilde i denne artikel) – det gør det imho svært at lukke øjnene, selvom vi ikke pt kan gøre meget andet end at holde dem åbne. Start nedefra for at få den kronologisk …

Note – Forklaring til Twitter:
RT er en forkortelse for ReTweet – dvs: Kopier denne besked til din egen Twitter-konto og send den ud til alle dine venner.
#Iranelection er et såkaldt ‘hash-tag’ der gør det muligt at søge efter indlæg på Twitter der handler om en bestemt ting. Svarer lidt til ‘tags’ på blogindlæg.
Sig nej til AidOnline!
Update3 8/9 2009: AidOnline har valgt at droppe samarbejdet med de velgørende organisationer, men vil fortsat markedsføre programmet.
Efter et møde d.d. med de velgørende organisationer hvor det stod klart at presset fra deres samarbejdspartnere har været for stort, er AidOnline.com og organisationerne blevet enige om at stoppe samarbejdet øjeblikkeligt.
Computerprogrammet AidOnline der fungerer ved at blokere for reklamer på internettet og bruge pladsen til at indsætte nye reklamer fortsætter som hidtil.
80 procent af pengene vil stadig gå til velgørenhed, og ligesom før vil det stadig være op til brugeren at bestemme hvem der får dem.
Fra i morgen vil man på AidOnline.com selv kunne oprette gode formål, som der løbende vil blive afholdt afstemninger om.
Selve firmaet fortsætter altså, og dermed er der altså ingen grund til at ændre ved den grundlæggende opfordring i dette indlæg: Sig nej til AidOnline!
Det positive udkomme af hele miseren er den fokus, der er kommet på reklamefinancieringens betydning for nettet. Berlingske m.fl. har fx nu indført en blocker, der forhindrer adgang til siden, hvis man ikke er villig til at tage hele pakken inkl reklamer.
Update2 8/6 2009: Dansk Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, Red Barnet, Amnesty International og CARE Danmark har nu også trukket stikket.
Update1 8/6 2009: Iflg Politiken har Kræftens Bekæmpelse besluttet omgående at stoppe samarbejdet med AidOnline. Godt gået. Så venter vi bare på resten …
—–
Oprindeligt indlæg:
Jeg overvejede at skrive noget, da jeg forleden hørte om AidOnline første gang, men fik aldrig taget mig sammen. Nu er andre kommet på banen, og så vil jeg også være med!
AidOnline er et danskudviklet program, der går ind og erstatter reklamerne på diverse hjemmesider med andre reklamer, som programmet vælger. De penge firmaerne betaler for disse reklamer, bliver derefter fordelt mellem AidOnline (der får 20%) og flg “velgørende” organisationer:
- Dansk Flygtningehjælp
- WWF
- IBIS
- Hjerteforeningen
- Plan
- Operation Dagsværk
- Kræftens Bekæmpelse (udtrådt pr 8/6)
- Red Barnet (udtrådt pr 8/6)
- Care (udtrådt pr 8/6)
- Folkekirkens Nødhjælp (udtrådt pr 8/6)
- Dansk Røde Kors (udtrådt pr 8/6)
- Amnesty International (udtrådt pr 8/6)
I praksis betyder det, at de hjemmesider du bruger (og som i et eller andet omfang drives vha reklameindtægter!) mister deres indtægt, som så til gengæld sendes til nødlidende rundt om i verden. Umiddelbart et sympatisk træk, men ved nærmere eftersyn ikke så helt forskelligt fra at pisse i bukserne for at holde varmen. I længden vil manglende reklameindtægter lukke disse sider og/eller tvinge dem til at opkræve betaling for brug.
Vil du gerne støtte velgørende organisationer, så send et bidrag til dem (og allerhelst til nogen af dem, der ikke er på ovenstående liste!), og lad medier etc selv bestemme, om de ønsker at støtte nødlidende.
AidOnline foretager sig intet ulovligt … men derfor er det ikke nødvendigvis i orden!
SOS-Børnebyerne har valgt ikke at deltage med flg begrundelse:
”SOS-Børnebyerne vil ligesom alle andre organisationer samle så mange penge som muligt ind til vores formål, som er langsigtet hjælp til nødlidende børn. Men vi ønsker, at dem der støtter, selv skal vælge det. Og man kan sige, at med AidOnline kommer støtten indirekte fra nogle, – nemlig netmedierne -, som ikke ønsker det. Vi ville bidrage til bevidst at skubbe andre helt legale annoncører væk og fjerne et indtægtsgrundlag for mange, og det er ikke foreneligt med vores værdier og markedsføringsnormer,” siger SOS-Børnebyernes direktør Hanne Elisabeth Rasmussen.
Forhåbentlig kommer de tidligere nævnte organisationer til fornuft, men hjælp med at lægge pres på dem. Følg fx Niels Hartvigs eksempel (hvis du støtter nogle af organisationerne) eller spred historien blandt venner og kontakter. Ønsker du fortsat at kunne finde gratis kvalitetsindhold på nettet, er det nu, du skal sige fra!
Se også Stop AidOnline.
Sexarbejdere? WTF?
Jf http://politiken.tv/nyheder/udland/article721268.ece
Mindst 20000 prostituerede arbejder som sexarbejdere i Cambodja.
Og
Det anslås at halvdelen af sexarbejderne er under 18 år.
En meget elegant omskrivning af ’sexslave’ til ’sexarbejder’ …
Dagens underlige mobiloplevelse
kl 19.30 får jeg en sms fra et ukendt nr:
Synes virkelig du har ændret dig!
19.31 svarer jeg:
Til det bedre?
19.32 svarer det ukendte nr:
Langt fra.
19.33 svarer jeg:
Det er jeg ked af at høre. Må man spørge hvem du er? Det er ikke lige et nummer jeg kender …
Derefter tavshed.
Husk Towel Day!
A towel, it says, is about the most massively useful thing an interstellar hitchhiker can have. Partly it has great practical value. You can wrap it around you for warmth as you bound across the cold moons of Jaglan Beta; you can lie on it on the brilliant marble-sanded beaches of Santraginus V, inhaling the heady sea vapors; you can sleep under it beneath the stars which shine so redly on the desert world of Kakrafoon; use it to sail a miniraft down the slow heavy River Moth; wet it for use in hand-to-hand-combat; wrap it round your head to ward off noxious fumes or avoid the gaze of the Ravenous Bugblatter Beast of Traal (such a mind-boggingly stupid animal, it assumes that if you can’t see it, it can’t see you); you can wave your towel in emergencies as a distress signal, and of course dry yourself off with it if it still seems to be clean enough.
Douglas Adams, Hitchhiker’s Guide to the Galaxy
Husk at det i morgen – mandag d. 25. maj – er Towel Day, og at du derfor bør medbringe et håndklæde hvor du går og står!


A towel, it says, is about the most massively useful thing an interstellar hitchhiker can have. Partly it has great practical value. You can wrap it around you for warmth as you bound across the cold moons of Jaglan Beta; you can lie on it on the brilliant marble-sanded beaches of Santraginus V, inhaling the heady sea vapors; you can sleep under it beneath the stars which shine so redly on the desert world of Kakrafoon; use it to sail a miniraft down the slow heavy River Moth; wet it for use in hand-to-hand-combat; wrap it round your head to ward off noxious fumes or avoid the gaze of the Ravenous Bugblatter Beast of Traal (such a mind-boggingly stupid animal, it assumes that if you can’t see it, it can’t see you); you can wave your towel in emergencies as a distress signal, and of course dry yourself off with it if it still seems to be clean enough.