Melatonin

Nørrebro Bryghus revisited

Posted in Nyheder, Tomgang by Søren K on oktober 10, 2007

Har tidligere skrevet om 3Fs blokade af Nørrebro Bryghus (her og her). Nu har Kristelig Fagbevægelse startet en online underskriftindsamling til støtte for medarbejderne på Nørrebro Bryghus. Desuagtet min respekt for den slags underskriftindsamlinger kan ligge på et ganske lille sted, har jeg været forbi og lægge en autograf.

(Ja, det var en opfordring!)

Åhja. NB har også slæbt 3F for arbejdsretten – det bliver interessant at se hvordan det ender.

Reklamer

Kommentarer lukket til Nørrebro Bryghus revisited

Udslet os!

Posted in Argh!, Musik, Stupid, Tomgang by Søren K on oktober 3, 2007

Kan du huske filmen “Dybet”?

Nej? Hjælper det, hvis jeg fortæller at det er der hvor nogle undervands-/rumvæsener er på vej til at udrydde hele verden med kæmpe-tsunamier, men så ombestemmer sig i sidste øjeblik, fordi en undervandsnaut (?) ofrer sig selv for at redde disse her væsener, som ingen helt ved hvem er, fra en atombombe som en slem, slem mand har kastet efter dem?

Anyway, der er den her meget rørende scene, hvor undervandsrumvæsenerne viser billeder af krig og vold og ondskab for ham her undervandsnauten, for ligesom at forklare ham hvorfor de vil udslette menneskeheden. Derefter ser man nogle flere hundrede meter høje bølger rejse sig langts kysterne, men så standser de pludselig, og så ser man i stedet billederne af undervandsnauten der fortæller de andre undervandsnauter, at han godt vidste det var en enkeltbillet han havde taget ned i dybet. Meget smukt og ømt og vi skal alle være venner-ish.

Havde undervandsrumvæsenerne set denne video, havde der ikke været nogen nåde! Så havde udryddet hele den menneskelige race med et slag, og det havde ved grød været med god grund! Kom lyn, kom atommissiler, kom byldepest, thi denne race fortjener ikke at leve!

Mangaudgave af Chocolate Rain samt andet guf

Posted in Internet, Stupid, Tomgang by Søren K on september 30, 2007

Faldt lige (igen) over denne, der vel er det nærmeste man kommer en mangaudgave af Chocolate Rain. I dagens anledning går den ud som en fødselsdagshilsen til min gamle homie Es.

Åhja. Og i anledning af morgendagens F1-løb får i også lige denne med.

Update: Faldt lige over Loituma Girls wiki-side – for dem der gerne vil have lidt kontekst til deres nye fetish.

Og i øvrigt vil jeg gerne tildele BBC en håndfuld bonuspoints for udtalelsen:

This is basically a joke for someone who spends all of their time staring at a computer, made by people who spend all of their time staring at a computer. It’s possible to read deeper meanings into it, but it sort of defeats the purpose because in the end it’s just this hypnotic clip of animation.

Kommentarer lukket til Mangaudgave af Chocolate Rain samt andet guf

Her ville jeg gerne vaere medlem!

Posted in Stupid, Tomgang by Søren K on september 22, 2007

Dansk Sprængtekniske Forening!

Og i øvrigt bonuspoint for at operere på domænet explosives.dk. Og for at have udarbejdet en anvisning for “Forsigtig sprængning i klipper“. Jeg skal (som sædvanlig) ikke afvise, at det er mig den er gal med, men jeg ser for mig et hoben eksperter i styrthjelm og orange veste, der forsøger at sprænge sig vej gennem Uluru med klemte heksehyl …

Kommentarer lukket til Her ville jeg gerne vaere medlem!

YMCA på finsk …

Posted in Fun, Musik, Tomgang, Video by Søren K on august 24, 2007

… aka “Noooooooooooooo!!!!!”

(via It’s all about luck)

Myte punkteret

Posted in Navlepilleri, Ord, Tomgang by Søren K on august 17, 2007

De har slet ikke så mange ord for sne på Grønland, som man/jeg ellers har gået rundt og troet. Måske er det slet ikke så uoverskueligt at lære grønlandsk alligevel?

(Og igen: HT Tveskovs del.icio.us-strøm. Men lad være med at gå ind og kigge på den – det ville få min blog til at fremstå som en sølle genudsendelse. Og det ved vi jo godt allesammen allerinderst inde at den ikke er!)

Så gik det også op for Tuborg …

Posted in Tomgang by Søren K on august 16, 2007

Ingen kroning i denne omgang

Tuborg

Blå Tuborg og Hvid Tuborg takker for denne gang. Der blev smagt rigtig meget på både Blå Tuborg og Hvid Tuborg og givet rigtigt mange meninger til kende på tuborg.dk, men desværre ikke helt nok til at de kan få krone på. Vi beklager, at hverken Blå eller Hvid Tuborg får krone på, men må vi anbefale en Grøn Tuborg som stadig er fresh. Hvis du endnu ikke har nået at smage de to snart forhenværende Tuborg øl, kan de stadig findes i de fleste butikker.

Bedre sent end aldrig …

Kommentarer lukket til Så gik det også op for Tuborg …

Aquarium

Posted in Blogroll, Tomgang, Video by Søren K on august 11, 2007

Jeps, jeg ved det. Det halter med opdateringerne.

Men når man nu gerne vil i akvariet …

Og et lille tip med hatten til Brainwave.

Begejstring!

Posted in Navlepilleri, Selvsving, Tomgang by Søren K on juli 23, 2007

ErfalasorputMine forældre fandt hinanden på Grønland (aka Kalaallit Nunaat). Og nej, de er ikke grønlændere. Min far er fra Vestjylland og min mor fra Bornholm, men de boede og arbejdede begge nogle år på Grønland, da de var unge. Af samme grund var mit barndomshjem fyldt med souvenirs deroppefra.

Jeg nævner i flæng: Et isbjørneskind (som nu ligger og rådner på deres loft fordi det var dårligt garvet (eller noget i den retning (hvad ved jeg?))), et moskusokseskind (aka et oksusmuskeskind), halvandet moskusoksekranie, et sælskind, et sælungeskind, et par åndemanermasker, en åndemanertromme, adskillige tupilakker samt diverse andre ting, som de laver for at sælge til turisterne.* Derudover har de ca 4000 lysbilleder og nogle ruller 8mm-film, som jeg alle har set adskillige gange.

Faktisk så mange gange, at jeg en overgang (da jeg ikke var særlig gammel!), var overbevist om at da jeg var på Grønland, da lå jeg inde i min mors mave og kiggede ud gennem navlen …

(more…)

Visnet …

Posted in Navlepilleri, Tomgang by Søren K on juli 7, 2007

Jeg ved jeg havde lovet en lille opbyggelig historie om en nabo, en overbo og en kat, men jeg visnede inden jeg fik den skrevet. Og nu er jeg helt tør og brun og så småt på vej til at formulde.

Til gengæld er der kommet nyt skin (både her og hisset) og ny avatar.

Katten & co må i have til gode.