Melatonin

Sig nej til AidOnline!

Posted in Ansvarlighed, Internet, Kommunikation, Stupid by Søren K on juni 4, 2009

Update3 8/9 2009: AidOnline har valgt at droppe samarbejdet med de velgørende organisationer, men vil fortsat markedsføre programmet.

Efter et møde d.d. med de velgørende organisationer hvor det stod klart at presset fra deres samarbejdspartnere har været for stort, er AidOnline.com og organisationerne blevet enige om at stoppe samarbejdet øjeblikkeligt.

Computerprogrammet AidOnline der fungerer ved at blokere for reklamer på internettet og bruge pladsen til at indsætte nye reklamer fortsætter som hidtil.

80 procent af pengene vil stadig gå til velgørenhed, og ligesom før vil det stadig være op til brugeren at bestemme hvem der får dem.

Fra i morgen vil man på AidOnline.com selv kunne oprette gode formål, som der løbende vil blive afholdt afstemninger om.

Selve firmaet fortsætter altså, og dermed er der altså ingen grund til at ændre ved den grundlæggende opfordring i dette indlæg: Sig nej til AidOnline!

Det positive udkomme af hele miseren er den fokus, der er kommet på reklamefinancieringens betydning for nettet. Berlingske m.fl. har fx nu indført en blocker, der forhindrer adgang til siden, hvis man ikke er villig til at tage hele pakken inkl reklamer.

Update2 8/6 2009: Dansk Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, Red Barnet, Amnesty International og CARE Danmark har nu også trukket stikket.

Update1 8/6 2009: Iflg Politiken har Kræftens Bekæmpelse besluttet omgående at stoppe samarbejdet med AidOnline. Godt gået. Så venter vi bare på resten …

—–

Oprindeligt indlæg:

Jeg overvejede at skrive noget, da jeg forleden hørte om AidOnline første gang, men fik aldrig taget mig sammen. Nu er andre kommet på banen, og så vil jeg også være med!

AidOnline er et danskudviklet program, der går ind og erstatter reklamerne på diverse hjemmesider med andre reklamer, som programmet vælger. De penge firmaerne betaler for disse reklamer, bliver derefter fordelt mellem AidOnline (der får 20%) og flg “velgørende” organisationer:

  • Dansk Flygtningehjælp
  • WWF
  • IBIS
  • Hjerteforeningen
  • Plan
  • Operation Dagsværk
  • Kræftens Bekæmpelse (udtrådt pr 8/6)
  • Red Barnet (udtrådt pr 8/6)
  • Care (udtrådt pr 8/6)
  • Folkekirkens Nødhjælp (udtrådt pr 8/6)
  • Dansk Røde Kors (udtrådt pr 8/6)
  • Amnesty International (udtrådt pr 8/6)

I praksis betyder det, at de hjemmesider du bruger (og som i et eller andet omfang drives vha reklameindtægter!) mister deres indtægt, som så til gengæld sendes til nødlidende rundt om i verden. Umiddelbart et sympatisk træk, men ved nærmere eftersyn ikke så helt forskelligt fra at pisse i bukserne for at holde varmen. I længden vil manglende reklameindtægter lukke disse sider og/eller tvinge dem til at opkræve betaling for brug.

Vil du gerne støtte velgørende organisationer, så send et bidrag til dem (og allerhelst til nogen af dem, der ikke er på ovenstående liste!), og lad medier etc selv bestemme, om de ønsker at støtte nødlidende.

AidOnline foretager sig intet ulovligt … men derfor er det ikke nødvendigvis i orden!

SOS-Børnebyerne har valgt ikke at deltage med flg begrundelse:

”SOS-Børnebyerne vil ligesom alle andre organisationer samle så mange penge som muligt ind til vores formål, som er langsigtet hjælp til nødlidende børn. Men vi ønsker, at dem der støtter, selv skal vælge det. Og man kan sige, at med AidOnline kommer støtten indirekte fra nogle, – nemlig netmedierne -, som ikke ønsker det. Vi ville bidrage til bevidst at skubbe andre helt legale annoncører væk og fjerne et indtægtsgrundlag for mange, og det er ikke foreneligt med vores værdier og markedsføringsnormer,” siger SOS-Børnebyernes direktør Hanne Elisabeth Rasmussen.

Forhåbentlig kommer de tidligere nævnte organisationer til fornuft, men hjælp med at lægge pres på dem. Følg fx Niels Hartvigs eksempel (hvis du støtter nogle af organisationerne) eller spred historien blandt venner og kontakter. Ønsker du fortsat at kunne finde gratis kvalitetsindhold på nettet, er det nu, du skal sige fra!

Se også Stop AidOnline.

Reklamer

Melatonin RIP

Posted in 2.0, Kommunikation by Søren K on november 12, 2008

Narhj. Vi* lukker og slukker ikke endnu. Men stod det til Poul Boutin, så kunne det kun gå for langsomt:

Thinking about launching your own blog? Here’s some friendly advice: Don’t. And if you’ve already got one, pull the plug.

Læs hele klummen hos Wired. Så vil jeg smutte en tur forbi Twitter og se om der er dukket flere venner og bekendte op derinde, for Flickr sker der ikke meget spas på (bortset fra arbejdets konto … men den er nok primært spændende for forældre og ansatte, som kan se andet og mere end træer og svampe), og imho er Facebook betydeligt tættere på at lide popularitetsdøden, end Melatonin er på at lide en stille ligegyldighedsditto.

*) Blogosfærisk pluralis

Lad os lige få Uffe helt på plads

Posted in Bekendelse, Kommunikation, Medier by Søren K on oktober 28, 2008

Bare sådan lige i forlængelse af forleden og fordi jeg faldt over klippet på Bonanza:

Uffe: [Efter en længere smøre om Kina, bekymringer omkring undertrykkelse af mindretal i Tibet og den slags ting, som åbenbart også var på dagsordenen dengang, afbryder han sig selv midt i en sætning] Kan du ikke flytte det kamera, jeg kan ikke fordrage at blive fotograferet nedefra. Jeg gider altså ikke, hvis det skal være med sådan en komedie der, for at sige det rent ud.
Fotograf: Jeg blander mig ikke i dit arbejde, vel?
Uffe: Jamen, jeg vil kraftedeme ikke fotograferes nedefra af dig, så den kan du godt spare dig, den der.
Fotograf: Du kan godt tale pænt til mig, ik?
Uffe: Jamen så … du skal sgu’ ik’ stå og fotografere mig nedefra.
Fotograf: Det skal jeg nok selv bestemme. [Tror jeg. Svært at høre på optagelsen. Korriger mig gerne i comments! Søren K]
Uffe: Ok, så er vi færdige.
[Exit Uffe]

Tagged with:

Dagens morale …

Posted in Kommunikation, Nyheder, Video by Søren K on august 16, 2008
Screendump

Screendump

… er vist noget med at lade bjørnen løbe, hvis det nu viser sig, at den alligevel ikke er skudt.

Og så går det da i øvrigt helt hen over mit hovede, hvordan Stig Andersen kan have så lidt selverkendelse, at han vælger at publicere dette “interview“. Nogenlunde lige så uforstående er jeg over for at Politiken vælger at lægge navn til.  Men fred nu med det.

For os andre er der et lille kvarters fin edutainment, hvor Palle Strøm demonstrerer hvordan man håndterer irriterende og uforberedte journalister. (Og hvor han tager TV 2’s public service-forpligtelser så seriøst, at han også lever op til dem når han optræder hos konkurrenterne.)

Enjoy!

http://politiken.tv/

(HT: Classy)

Overskriftkunst!

Posted in Art, Kommunikation, Ord by Søren K on maj 25, 2008

Kunsten at lave en fængende overskrift. I dag smukt demonstreret af Politiken, der brillerer med overskriften:

Mænd i hønsekostumer indlagt med brandskader

Kommentarer lukket til Overskriftkunst!

Al tomheds moder

Posted in 2.0, Internet, Kommunikation, Kvinder, Selvsving, Stupid, Video by Søren K on januar 23, 2008

Se lige denne:

(more…)

Intet håb for menneskeheden!

Posted in Argh!, Blogroll, Internet, Kommunikation, Stupid by Søren K on januar 2, 2008

Bedst som jeg håbede, faldt jeg over denne blogpost. Umiddelbart udmærker den sig ved at have et spas billede – men ved nærmere eftersyn udmærker den sig især ved at have et kommentarspor, der løber mere af sporet end samtlige EBs læserkommentarer. Og det er ikke så lidt.

(HT Classy)

Kommentarer lukket til Intet håb for menneskeheden!

Ansvarlighed og eksemplarisk kommunikation

Posted in Ansvarlighed, Kommunikation, Sport by Søren K on september 25, 2007

Det er mig en kilde til evig undren, så ofte man støder på eksempler på dårlig kommunikation ude i virkeligheden. Listen over mediernes historier om hvad de har fundet under gulvtæppet i tidens løb, er nærmest uendeligt lang. SAS’ og nok især Bombardiers håndtering af de tre nødlandinger Dash-flyene har lavet på det seneste, er et af de seneste eksempler.

Bevares, jeg kender tendensen fra mig selv – fåkker jeg noget op, så sørger jeg da helst for at fremstille situationen, så det er tydeligt for alle, at jeg ikke havde en chance for at undgå det og stort set er uskyldig. På den anden side, så ved jeg også hvordan jeg reagerer, når andre fåkker noget op: Vi kan alle lave fejl, og en ærlig tilståelse er svær at sige noget til.

Derfor er det fedt at læse om FCK’s håndtering af uheldige elementer blandt tilskuerne til søndagens superligakamp mod Brøndby:

I forbindelse med søndagens opgør på Brøndby Stadion mellem Brøndby IF og F.C. København viste nogle få uheldige elementer i det ene af FCK’s fanafsnit desværre, hvordan man IKKE skal opføre sig til en fodboldkamp – eller for den sags skyld andre steder.

Allerede før kampen pågreb F.C. Københavns og BIF’s vagter 6 personer i besiddelse af genstande, der ikke er tilladt på et fodboldstadion. Disse seks personer vil modtage karantæne fra F.C. Københavns kampe på minimum et halvt år. I enkelte tilfælde forventes yderligere retsforfølgelse.

En person, der affyrede nødraketter, blev efterfølgende identificeret og overdraget til Politiet. Personen vil få livsvarig karantæne fra F.C. Københavns kampe.

I de kommende dage vil F.C. København gennemgå yderligere overvågningsoptagelser fra FCK-afsnittet, og klubben vil tage de nødvendige tiltag, hvis det kan dokumenteres, at flere identificerbare personer har brudt Brøndby Stadions og F.C. Københavns ordensreglementer.

F.C. København beklager fåtallets stupide og farlige opførsel. En opførsel, der falder negativt tilbage på såvel klubben som de titusinder af loyale fans, der altid opfører sig eksemplarisk.

Respekt for åbenheden herfra!

Kommentarer lukket til Ansvarlighed og eksemplarisk kommunikation