Melatonin

Ansvarlighed og eksemplarisk kommunikation

Posted in Ansvarlighed, Kommunikation, Sport by Søren K on september 25, 2007

Det er mig en kilde til evig undren, så ofte man støder på eksempler på dårlig kommunikation ude i virkeligheden. Listen over mediernes historier om hvad de har fundet under gulvtæppet i tidens løb, er nærmest uendeligt lang. SAS’ og nok især Bombardiers håndtering af de tre nødlandinger Dash-flyene har lavet på det seneste, er et af de seneste eksempler.

Bevares, jeg kender tendensen fra mig selv – fåkker jeg noget op, så sørger jeg da helst for at fremstille situationen, så det er tydeligt for alle, at jeg ikke havde en chance for at undgå det og stort set er uskyldig. På den anden side, så ved jeg også hvordan jeg reagerer, når andre fåkker noget op: Vi kan alle lave fejl, og en ærlig tilståelse er svær at sige noget til.

Derfor er det fedt at læse om FCK’s håndtering af uheldige elementer blandt tilskuerne til søndagens superligakamp mod Brøndby:

I forbindelse med søndagens opgør på Brøndby Stadion mellem Brøndby IF og F.C. København viste nogle få uheldige elementer i det ene af FCK’s fanafsnit desværre, hvordan man IKKE skal opføre sig til en fodboldkamp – eller for den sags skyld andre steder.

Allerede før kampen pågreb F.C. Københavns og BIF’s vagter 6 personer i besiddelse af genstande, der ikke er tilladt på et fodboldstadion. Disse seks personer vil modtage karantæne fra F.C. Københavns kampe på minimum et halvt år. I enkelte tilfælde forventes yderligere retsforfølgelse.

En person, der affyrede nødraketter, blev efterfølgende identificeret og overdraget til Politiet. Personen vil få livsvarig karantæne fra F.C. Københavns kampe.

I de kommende dage vil F.C. København gennemgå yderligere overvågningsoptagelser fra FCK-afsnittet, og klubben vil tage de nødvendige tiltag, hvis det kan dokumenteres, at flere identificerbare personer har brudt Brøndby Stadions og F.C. Københavns ordensreglementer.

F.C. København beklager fåtallets stupide og farlige opførsel. En opførsel, der falder negativt tilbage på såvel klubben som de titusinder af loyale fans, der altid opfører sig eksemplarisk.

Respekt for åbenheden herfra!

Comments Off on Ansvarlighed og eksemplarisk kommunikation

%d bloggers like this: