Melatonin

Tilbage

Posted in Navlepilleri, Selvsving, Stupid by Søren K on september 6, 2007

… og hvilken velkomst!

Rustur var superfedt (men mere om det senere). At man var savnet gik dog først op for mig, da jeg tjekkede bloggens statistik-side, hvor jeg på oversigten over søgeord, der var brugt til at finde frem til nærværende, fandt flg:

Bed

Er der i øvrigt sket noget mens jeg har været væk? En der gider at komme up med de vigtigste headlines?

17 kommentarer

Subscribe to comments with RSS.

  1. Søren K said, on september 6, 2007 at 18:48

    Good grief. Går ind på den levende og læser:
    “Naboer skubbede til aktivister” … huh? (Journalistisk regel nr 1 slash dårlig joke: Hund bider mand er ingen nyhed – mand bider hund er en nyhed!)
    “Lastbil påkørte tog i Århus” … dobbelt-huh!? (se ovenfor)
    “Buddhistmunke frigiver gidsler” … tredobbelt-huh? Kan man ikke vende ryggen til verden i 3 døgn, uden det hele går grassat?
    “Mistanke om mund- og klovsyge afblæst” … til gengæld har de besluttet at slå hele rus-holdet fra 5.2 ned som syge geder.

  2. frovin said, on september 6, 2007 at 19:28

    Og så er Luciano Pavarotti hensovet mens du fuldede den med en flok 3.g-ere.

    Det er simpelthen slut med pavarottifotograferne!

  3. Kirsten said, on september 6, 2007 at 21:43

    Der er ikke sket en skid. Se bare hvilke syge indlæg, jeg skriver.

  4. Søren K said, on september 7, 2007 at 0:05

    Åh. Er ikke lige nået til Kirsties endnu … til gengæld har den (efterhånden knap så) levende lige pt en historie med overskriften: “Efterladt taske fundet i bus på trianglen” …

  5. Søren K said, on september 7, 2007 at 0:14

    Oh my, oh my! Det bliver bedre!

    Der er fundet en efterladt taske i en linje 1A bus på Trianglen på Østerbro i København. Politiet er på stedet og vurderer situationen.

    På Trianglen holder en bus 1A stille.

    Vagthavende ved Københavns Politi fortæller, at der er fundet en efterladt taske i bussen.

    Derfor er bussen tømt for passagerer og buschaufføren.

    En leder fra Københavns politi er på stedet sammen med et par patruljevogne for at vurdere, om man kan identificere en ejer til tasken, eller der skal tilkaldes sprængningseksperter.

    Især kan jeg godt lide indledningen: På Trianglen holder en bus 1A stille … det her, mine damer og herrer. Det her, det er suspence! Rædselsscenariet males effektivt op i en enkelt sætning: Det er ikke bare en bus; det er en 1A’er! Og den holder ikke blot et tilfældigt sted: Det er Trianglen, der er ramt af terror! Og tænk: Den holder helt stille, sådan som busser ikke skal og i hvert fald aldrig gør, når man prøver at nå dem …

    Følg den spændende udvikling hos den levende

  6. frovin said, on september 7, 2007 at 7:53

    Livet er nervepirrende.

  7. snip said, on september 7, 2007 at 17:54

    Kantinen har haft afrikansk tema. Så jeg syns da nok, der er sket en del i den forgangne…

  8. schjelde said, on september 7, 2007 at 18:21

    Så’ der græshopper og yams på DR?

    Syns det er go stil at I også sparer i køkkenet.

    Et hjemligt alternativ til græshopperne kunne være den mere kødfulde, orangefarvede snegl som alle alligevel virker til at hade.

  9. snip said, on september 8, 2007 at 15:56

    Yams? Er det noget, man spiser???

    Statsradiofoniens hjemlige svar på græshopper lød på fiskefrikadeller m. citron og remo.

  10. frovin said, on september 8, 2007 at 20:15

    Yams er ekstremt overvurderet.

    Lidt ligesom de der bananer, der er en art kartofler og så koger man dem. Adr.

    Slangekød er også klamt.

    Ellers er afrikansk mad virkelig lækkert. Bortset fra at de aldrig sætter deres mælk på køl.

  11. Nicolaj said, on september 11, 2007 at 23:16

    I Indien fik jeg engang nykogt mælk med corn flakes. Det var en spændende morgen.

  12. frovin said, on september 11, 2007 at 23:30

    I Kina fik jeg en gang hønsefødder, risengrød med fiskestykker ploppet i og grisemave til morgen.

    Det værste var dog at der ingen kaffe var.

  13. Nicolaj said, on september 13, 2007 at 19:04

    I Indien påstår de at den grusomme lysebrune substans de har er kaffe, men de tager fejl. Heldigvis fandt jeg et sted, hvor de serverede espresso. Efter en måned uden kaffe er en espresso forholdsvis livsfarlig.

  14. frovin said, on september 14, 2007 at 9:51

    Det kan i hvert fald anbefales at opholde sig i umiddelbar nærhed af et toiletetablisement i et par timer i sådan en situation.

  15. Nicolaj said, on september 14, 2007 at 19:47

    Ja, og det ved vi alle foregår ‘squat-style’ og tag toiletpapir med i farten, for ellers ender man i en situation, hvor man skal være kreativ…

  16. Vi er jo bare kokke … « Melatonin said, on september 15, 2007 at 3:30

    […] er jo bare kokke … Som tidligere lovet, følger her et kort billedreferat fra den rustur, hvor jeg havde fornøjelsen af at være med som […]

  17. frovin said, on september 16, 2007 at 17:55

    Blast from the past. Er man heldig har man også publikum, der vil se om den Hvide Mand har det godt.


Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: