Melatonin

Kristinus Bergman

Posted in Filmanmeldelse by Søren K on august 18, 2007

“Man forstår godt drankere, ikke? Ja, ikke fyldebøtter, men rigtige drankere. Når livet bliver for vanskeligt, så lægger vi os en eller anden last til: Salmesang, poker eller kvinder.”

Kristinus Bergman i Kristinus Bergman

Kristinus BergmanNattens film var Kristinus Bergman (1949). So far den bedste danske film noir jeg er stødt på.

Den handler om to forældreløse drenge, der vokser op på en gård, hvor de holdes som slaver, og som siden vender tilbage til gården for at købe den – og for at begå deres livs sidste røveri.

Udover charmen ved at en scene er indspillet blot et stenkast fra min lejlighed, udmærker filmen sig især ved at være troværdig. Mange danske film falder efter min mening netop igennem på deres manglende troværdighed, fordi de udspiller sig i miljøer, som ligger så tæt på det vi kender, at vi kan gennemskue dem. Miljøerne er ikke troværdige – eller vi ønsker ikke at tro på, at de findes. Det ønsker man egentlig heller ikke om drengenes barndom, men alligevel var jeg villig til at købe pakken.

Såvel Kristinus (Ebbe Rode) som hans medsammensvorne, Jakob Lund (Preben Neergaard), er startet ud i livet med alle odds imod sig. Man holder af dem, fordi man ved, at de efter bedste evne spiller de kort, de har fået. Og vel at mærke ikke fordi de vil være rige – de vil blot have muligheden for at slå sig til ro og leve et stille liv. Detaljen med at Kristinus og Jakob vender tilbage til den gård, som de har så mange ubehagelige minder fra, åbner op for mange interessante psykologiske motiver i filmen.

Rent filmisk udmærker Kristinus Bergman sig især i de scener, hvor Kristinus tænker tilbage til hans barndom på gården. Især en scene, hvor han sidder i stuen på gården og fortæller om, hvordan han flygtede fra gården som 14-årig, udmærker sig. Samtidig med at han fortæller, ser man i baggrunden en 14-årig Kristinus liste sig ned af trappen. Det er i al sin anakronisme en meget, meget flot scene, som effektivt knytter Ebbe Rodes voksne Kristinus sammen med hans skæbne som barn.

Bonus 1: Og så er der selvfølgelig også plads til hele to små lovestories, hvoraf den ene afføder flg smukke replikskift:

Kvinde: En krone for Deres tanker.
Mand: Det er de ikke værd.
Kvinde: De ser altid ud som om De tænker på noget alvorligt.
Mand: Gør jeg?
Kvinde: Ja, som om De er vred på nogen.
Mand: Jeg hader ingen. Det er dumt.
Kvinde (pause): Er det også dumt at elske nogen?
Mand (pause): Ja.

Bonus 2: Og skorstensfejeren der er far til det kvindelige indslag i den anden lille lovestory, er som taget ud af Allan Olsens intro til Med ryggen til land, fra albummet Rygter fra randområderne.

8/10 (med pil opad)

En kommentar

Subscribe to comments with RSS.

  1. frovin said, on august 18, 2007 at 9:55

    Øij, lyder godt.


Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: