Melatonin

De intelligente børn – Ole Kyed

Posted in Boganmeldelse, Fagbog by Søren K on juni 12, 2007

»Vi siger gerne, at alle børn skal have lige muligheder. Fint nok. Men hvis vi vender den om og siger, at en mus og en elefant skal have samme mængde føde, vil den ene dø af sult. Således også med børn.«

Ole Kyed - De intelligente børnHar læst “De intelligente børn” af Ole Kyed. Bogen rummer ca 10 cases, hvor forældre fortæller om hvordan de har oplevet at leve med et BMSF (Barn Med Særlige Forudsætninger), og hvor Ole Kyed ind mellem disse cases fortæller løst og fast om BMSF.

Jeg har studeret emnet en del rundt omkring på nettet mv., så for mig rummede bogen ikke meget nyt. Den kommer heller ikke sådan for alvor i dybden med problemstillingen – ofte slutter de enkelte kapitler der hvor det begynder at blive spændende …

Til dens forsvar skal siges at den er letlæst. Han falder ikke i nørde-grøften, hvor det kun handler om BMSF, men han har et grundlæggende ønske om at finde løsninger der passer (eller kan passes) ind i en almindelig skoleklasse.

De forældre der kommer til orde, blev stort set alle taget på sengen af deres BMSF, og for langt de fleste har det været en sej kamp for at få børnehaven/skolen til at acceptere barnet på dets egne præmisser. Flere fortæller, at deres børn blev diagnosticeret med diverse psykiske sygdomme, inden det ved et lykketræf gik op for enten forældrene eller en pædagog/lærer, at det ikke var det, der var problemet.

På trods af bogens svagheder, er den efter min ydmyge mening et must read for lærere, pædagoger, BMSF-forældre og forældre der evt måske kunne have BMSF-børn, men som alligevel ikke rigtig tror på det.

4/6

(Bonuslink til Gifted Children – netværk for BMSF og deres forældre)

Update: Hørte lige om en pige der i børnehaven har lært sig selv at læse … så ville det nok være en god idé lige at pløje denne igennem for forældrene (og pædagogerne (og alle andre)).

21 kommentarer

Subscribe to comments with RSS.

  1. schjelde said, on juni 15, 2007 at 16:01

    Var du selv en af slagsen, eller hvor kommer interessen fra?

  2. Søren K said, on juni 15, 2007 at 16:07

    Jeps – og er det vel egentlig stadig … :)

  3. schjelde said, on juni 16, 2007 at 15:18

    Ja, så giver det mening. Undervisningsdifferentiering kan bare ikke prioriteres højt nok….

  4. Anne said, on juli 9, 2007 at 3:56

    Da jeg boede i Trørød var der artikler i lokalavisen om en ny skole der blev oprettet for “BMF børn” … og der var en del debat om det… Ved du hvordan det gik med det projekt? og synes du at det er en god idé?

  5. Søren K said, on juli 9, 2007 at 4:44

    Hej Anne

    Jeg har ikke hørt om noget i Trørød (som jeg i øvrigt måtte slå op på et kort …), men der er Atheneskolen, der ligger 10 km i sydlig retning, og som har kørt et par år. (I starten hed den Mentiqa, hvis det hjælper?).

    Jeg er lidt vægelsindet mht om jeg tror på ideen med specialskoler. Hvad jeg har læst og hørt om privat- og folkeskolers rummelighed mht BMSF, tænker jeg umiddelbart at det er en god løsning at oprette særlige skoler. Med hensyn til udviklingen af almene sociale kompetencer, tænker jeg at det er godt ikke at isolere børnene fra verden omkring dem.

    En af mine venner er lærer på en privatskole og har lige haft en elev i 3. klasse, der har kørt gennem 8. klasses matematikbog. Holdningen på skolen er, at hvis han har lyst til at bruge tid på det, så er det ok, men det er ikke noget skolen prioriterer eller er særligt opmærksom på. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad der ville være sket og hvordan det ville have påvirket dette barn, hvis min ven ikke havde givet det reelle udfordringer. Og som min ven siger: “Jeg ved ikke hvad jeg skal stille op om et år eller to, for så har vi ikke materiale der kan bruges.”

    Jeg tror nok i virkeligheden, at den bedste løsning er at skabe skoler, hvor der er plads til BMSF, og hvor de kan få udfordringer og undervisning, der passer til deres mentale udvikling, samtidig med at der bevares en tilknytning til jævnaldrende. Sådanne skoler ligger nok desværre langt ude i fremtiden …

  6. Anne said, on juli 9, 2007 at 7:26

    Ja, det var Mentiqa den hed… Jeg mente nu heller ikke bogstaveligt at den lå i Trørød. Lokalavisen dækker dog lidt bredere end de par villaveje :-)

    Det kan meget vel være at nogle helt almindelige folkeskoler gør det godt i dag – jeg tror det hænger på lærerernes attitude og evner, som i tilfældet med din ven – men hvor han så uheldigvis ikke blev bakket op fra skolens side.- men også klimaet, hvilken type børn det er. om det er lutter ren “5b’er”. Rummelighed kræver tillid, og det bygger igen på en rimelig grad af respekt for autoriteter.

    Her er et eksempel fra min egen barndom: fra en provinsskole i Nordjylland, hvor jeg gik i et par år. Vi havde alle vores egen hylde – og når man var færdig før tid med det alle lavede, hentede man sine exstraopgaver på hylden. Det var typisk en biblioteksbog og et opgavehæfte, som passede til det trin man nu var kommet til (jeg kan kun huske det for dansk, som var mit yndlingsfag, så jeg husker ikke om det gjalt alle fag). Når man var færdig med et hæfte gav man det til læreren til retning, og fik nyt – Der var hæfter for alle alderstrin og der blev ikke gjort et nummer ud af hvilket alderstrin man var i gang med- om det var sjette klassetrin selvom man gik i tredje.- jeg husker det som helt almindeligt at være igang med hæfter fra højere klassetrin, så måske var det lidt for nemt :-) – en ting var sikkert: det var ikke i orden at tro man var færdig, bare fordi man havde lavet lektierne. – Hvis de andre ikke var færdige var man det heller ikke, – man havde sine egne opgaver. Jeg husker det endda som at man kunne få lektier for i ekstra opgaverne – og dermed få forskellige lektier for – men det er jeg nu ikke helt sikker på.

    Men ekstra-strategien fungerede rigtig godt, synes jeg- Især synes jeg det er godt, at “anderledesheden” ved at være forud (eller bagud) blev nedtonet, – og at alle blev målt i forhold til det niveau de var på, og ikke i forhold til en fælles standard. Det er god motivation.

    Det blev en lang kommentar- Men altså, et positivt eksempel på at man godt kan strikke en fornuftig løsning sammen indenfor eksisterende rammer. Ikke kun for BMF børn, – men alle børn der ikke er helt kompatible med “den brede fællesnævner”.

  7. rene said, on juli 13, 2007 at 13:32

    OM rimelig respekt for autoriteter – kreativ frisættelse i læringsprocesser!!!

    drøftelserne, vinklerne, reflektionerne, pointerne og tilkendegivelserne i denne tråd er helt fine.
    dog er der et vigtigt element som også bør få opmærksomhed.

    skolen er overvejende tilrettelagt for de boglige: matematisk og sproglige læringsorienterede børn. vi overser nemt de kreative, musiske, visuelt/auditive, kropslige/sportslige/kinestætiske, kunstneriske læringsorienterede børn.

    kreativ er nok ikke den helt rette betegnelse da bmsf-børn jo netop udmærker sig ved at være kreative indenfor den/de intelligenser som de er “overstyret” af. altså besidder en evne indenfor feks matematikkens eller kunstens domæner til på egen hånd at se nye sammenhænge og problemløse eksperimenterende og “nyskabende”.

    den måde at fungere på giver et sådant barn problemer med konventionelt Arbejdende/tænkende/strukturerende autoriteter der hersker som høvdinge i klasseværelsets snævre ramme.

    det kan altså ikke være en “rimelig grad af respekt for en autoritet” der opbygger en tillidsbærende relation mellem barn-lærer. det afhænger helt og aldeles af lærerens evne til at se det enkelte barn hvor respekten vokser dynamisk-gensidigt fordi barnet oplever at læreren kan gå nye veje og eksperimentere sammen med barnet gennem udviklende læreprocesser.

    hos disse børn bliver respekt for autoriteter et dybere anliggende der ikke blot handler om at tilpasse sig og gøre hvad der bliver sagt eller blot mere af det samme.

    drivkraften hos disse børn ligger jo netop i at udfordre den konventionelle tænkning/handling og udforske alt det der ikke gives eller kan gives svar på i et pensum der ønskes at fyldes på børn som suppe med en grydeske.

    hvis skolen skal rumme disse børn kræver det en gennemgribende omorganisering af både skolens funktionsmåde og lærernes praksisform.

    kan et barn tilegne sig grundlæggende færdigheder indenfor matematikkens verden via sin motivation for feks idrættens univers eller kan et barn tilegne sig rimelige engelskkunskaber via sin kunstneriske tilgang til livet og verden – kunne være relevante spørgsmål at stille!!!

    en praksisform der overskrider klasseværelset og pensumlister med øje for det enkelte barns rettethed, motivation og læringsstil kan være krævende for den enkelte lærer. da det er en helt anden udfordrende måde at tænke skole og læring på. men en metode der efter min opfattelse er nødvendig hvis vi vil frisætte det enkelte barns potentialer. en metode som kan skabe den stemning i den daglige undervisning der vil give det enkelte barn og dermed alle børn oplevelsen af at være noget værd i sig selv. og ikke have værdi efter evnen til at afkode lærerens til-enhver-tid behovsgrad af respekt for sig selv som autoritet.

    jeg er ikke helt færdig med dette indlæg – der er nogle vinkler og argumenter som nok trænger til lidt gennembearbejdning. indlægget må derfor læses på dettes præmis – nemlig som værende et udkast til løbende udvikling i en dynamisk dialog med læseren!

  8. Anne said, on juli 14, 2007 at 10:33

    Helt i orden… Hm men det med respekt for autoriteter kan åbenbart forstås på flerre måder. Det jeg havde i tankerne er situationen med grafiti på væggene, elever der ikke får lov at have åbne klasseværelser i frikvartererne fordi de splitter ting ad eller mobber hinanden, elever der mobber vikarer så de græder, og som går i små sammenspiste kliker hvilket giver minimal social bevægelsesfrihed og tryghed… Det er ikke en situation der virker befordrende på læringsprocessen – det er snarere en form for permanent social undtagelsestilstand hvor der absolut ikke plads til kreative og anderledes børn – de er alt for lette mobbeofre. I sådan et miljø kan det være der også er principper om at tilgodese det enkelte barns niveau og evner, men det funker bare ikke – det drukner i støjen. At børn lærer at opføre sig ordentligt og har stærke værdier, er en fundamental betingelse for deres trivsel, og for at de kan opnå at bidrage med deres evner på en konstruktiv måde og undgå isolation, selvom de tænker anderledes.

    Ellers er jeg iøvrigt ikke uenig med det du skriver om kreative læringsprocesser og lærerens indsigt – men jeg tror nu det er to forskellige scenarioer vi tænker på. Jeg tror den ramme du tænker i er baseret på at børnene allerede har hvad jeg kalder “rimelig respekt for autoriteter” – men du tager det måske som en selvfølge og definerer det derfor ikke.

    Med hensyn til de forskellige intelligenser – rigtig nok.Men børn som er særlig gode til sport, tilgodeses måske ikke direkte meget i skolen, men har dog rigtig gode muligheder udenfor skolen med sportsklubber osv. og superbe sports resultater er synlige og giver respekt hos kammeraterne. Faktisk tror jeg det er de bogligt begavede der har det værst – abstrakt tænkelig er vanskelig at forholde sig til for andre, og resultaterne er ikke synlige eller gode at blære sig med – det tager næppe kegler …

    Nå nu skal jeg ikke gøre mig for klog, jeg har ikke børn.

    PS. Bare nysgerrig… er du lærer?

  9. rené said, on juli 25, 2007 at 3:21

    jeg er lige tilbagevendt fra ferie og her derfor først læst dit svar på mit indlæg med en kommenter til dit forrige indlæg.

    jeg haster her med et ikke-svar – bare for at du ikke skal tro at drøftelsen er afsluttet.

    det er givet at begreberne respekt, autoritet, rummelighed og tillid kan opfattes og udlægges forskelligt afhængig af de fænomener de indgår som en beskrivelse af og af det subjektive som anvender disse begreber.

    jeg vil gå i tænkeboks inden jeg vender tilbage her med en definition af begreberne.

    jeg vil dog her fremkomme med en hurtig og foreløbig kommentar.
    det er bmsf vi drøfter her – børn som ole kyed i sin bog beskriver som værende uden absolut autoritetstro. børn der stiller spørgsmål til undervisningens indhold og metode fordi de opfatter anderledes (dybere, nuanceret, komplekst). børn der ofte opfattes som provokerende på læreren fordi de udfordrer den konventionelle didaktik. og som gennemgår ppr-undersøgelser og måske får påhæftet en diagnose (adhd/damp/asperger) så at de bliver håndterbare for de voksne omkring barnet.

    oles intention med bogen er at beskrive børn med særlige forudsætninger som værende anderledes og en udfordring. han ønsker at nuancere opfattelsen af mødet med disse børn. han beskriver at de ofte kæmper med lavt selværd fordi de ikke bliver set som de mennesker de er. bmsf´ere der er ppr-udredt og påhæftet tvivlsomme diagnoser blomstrer ofte i samspil med de rette relationer og omgivelser som matcher deres behov. han ønsker med sin bog at igangsætte en proces hvor opmærksomheden rettes mod problemet for at kunne indkredse og spotte disse børn så at de får den opbakning de har behov for og bliver forstået som de børn de er med særlige forudsætninger.

    i dit indlæg ” 6. Anne – July 9, 2007″ afsn. 2 skriver du: “Det kan meget vel være at nogle helt almindelige folkeskoler gør det godt i dag – jeg tror det hænger på lærerernes attitude og evner, som i tilfældet med din ven – men hvor han så uheldigvis ikke blev bakket op fra skolens side.- men også klimaet, hvilken type børn det er. om det er lutter ren “5b’er”. Rummelighed kræver tillid, og det bygger igen på en rimelig grad af respekt for autoriteter.”

    du starter afsnittet med at skrive at det meget vel kan være at nogle skoler gør det godt. derefter skriver du at det også handler om klimaet og tilføjer om det er lutter “5b´er” (læst som: helt almindelige børn – ingen bmsf´ere). du slutter med rummelighed kræver tillid som bygger på respekt for autoriteter.

    jeg mener at barn-lærer relationen er et asymmetrisk magtforhold hvor læreren som udgangspunkt besidder en symbolsk og konkret mer-magt. dette forhold bliver provokeret og udfordret i mødet med et bmsf.

    jeg tror at de allerfleste børn møder i børnehaveklassen nysgerrige, lærelystne, virksomme og villige overfor en ny epoke i deres liv. de færreste børn har planlagt en skolekarriere hvor de ser sig selv som ugidelige, vrangvillige og en del af en hærgende hærværksklike.

    jeg er enig med dig i at når rummeligheden ikke er tilstede forsvinder tilliden og respekten for læreren som en betydningsfuld voksen og autoritet forsvinder.

    bmsf er ifølge ole særdeles årvågne og parate til læring men er særligt udsat for at blive skuffet fordi de ikke bliver mødt i deres kreative og anderledes tilgang til livet og de fænomener vi som mennesker har en rettethed mod at forstå og gøre håndterbare. når de stopper ikke der hvor andre stiller sig tilfreds – bliver det nemt opfattet som manglende respekt for autoriteten – ja så har du selv givet svaret på mulige scenarier.

    når du i afsn. 2 slutter med at udelukke de 5-7% (måske flere)bmsf´ere ole mener befinder sig i enhver 5b – bliver jeg lidt i tvivl om det er bmsf-problematikken du vil drøfte eller om det i virkeligheden er “nutidens respektløse/uopdragede børn” (som vi ofte i medierne hører politikere og lærere klynke over) i almindelighed du ønsker at tilkendegive din mening om.

    undskyld hvis jeg blev lidt polemisk her til sidst!

  10. Anne said, on august 3, 2007 at 11:57

    Det er helt fint. Næh jeg mener at de tiltag i en helt almindelig folkeskole mht. differentieret undervisning der gjorde det smertefrit at være på et andet niveau end resten af klassen i én skole, ikke fungerede i en anden skole selvom det i princippet var det samme system. Det fungerer kun hvis det er et socialt sundt miljø hvor spillereglerne er i orden og respekteres. Hvis der er en “brænd skolen – hæng lærererne” (lidt på spidsen) stemning blandt eleverne så er det ikke cool at interessere sig for skolearbejde, uanset hvor godt systemet er og hvor meget det forsøger at skabe udfordring for alle inklusive de kvikkeste. Min pointe er at det er vigtigt at udvikle systemer der tilgodeser den enkeltes behov, men der skal være en sund og tydelig (=spillereglerne er umisforståelige og rimelige) social struktur for at der kommer noget fornuftigt ud af det… Det er der altså langt fra alle steder.

  11. MrsBaloui said, on september 5, 2007 at 10:49

    Jeg synes, at det er en “dejlig” bog ;) Har selv en (måske 2) af slagsen, og vi har haft mange udfordringer med børnehave og i særdeleshed skole i den forbindelse… Synes nu, at de forsøger meget godt, selvom de ikke helt har det under huden endnu. Børnepsyk var ikke til andet hjælp end lidt mere klarsyn (og konstatering af, at der ikke er aspergers, autisme, depression etc).

    De mange historier fra andre forældre hjælper mig med at se, at vi ikke er de eneste – at vi har ventet med Gifted Children har været et forsøg på at være så “normale” som muligt.

    Synes især Benjamins historie vækker tanker… At en barn kan have 2 (mange) helt forskellige sider alt efter, hvilken situation han er i… Vores Ældste søn har MEGET empati – når han IKKE er i skole ;)

    Jeg har slet ikke læst hele kommentar-tråden, men ville blot gi’ mit besyv med, at der er flere BMSF-børn end man lige regner med – og at nogle af dem hurtigt bliver stemplet som ballademagere, hvis ikke man evner at se ind bag ved.

  12. Mette said, on januar 8, 2008 at 18:45

    Hej Hej.

    Jeg har en dreng på 8 år, der fornyligt er opdaget som giftet children. Bogen har hjulpet mig meget, da vi havde meget svært ved at få skolen til at anderkende ham. Min søns klasselærer gør et flot stykke arbejde. Folkeskolen i dag er desværre fyldt med vikarer, da de ikke kan få personale til ledige stillinger. Dette lider min søn meget under.

    Historierne i bogen har også hjulpet os meget. Vi er ikke ALENE. Det føles lidt trøstende, at der er støtte og hjælp at hente.

  13. hjaltees said, on januar 8, 2008 at 23:16

    @mette

    Mette kan du evt. fortælle en lille smule mere om hvad det er din søns klasselærer gør. Jeg er i en situation hvor jeg underviser ind til flere bmsf i normale klasser, og kunne ærlig talt godt bruge lidt inspiration fra andre til arbejdet.
    Desværre er det sådan at man for det meste hører de historier hvor lærerne ikke har gjort noget, og det er egentlig ikke så inspirerende at høre på:D

    -hjaltees

  14. Mette said, on januar 9, 2008 at 8:57

    Selvfølgelig.

    Hun gør et stort arbejde ud af at fortælle ham, han han er nød til at lave mange af de samme opgaver som de andre børn. Hun bruger også en del tid på at finde frilæsningsbøger/fagbøger til ham, som har hans interesseområde. Han læser 5-6 klasses niveau.
    Hun har desuden fundet ud af at han har meget svært ved at arbejde i grupper, da han ofte fordyber sig på et helt andet plan.
    Han har også et lille aflukke, lavet af skærme, hvor han kan sidde og arbejde hvis han bliver for urolig eller keder sig. Han har på kort tid, selv lært at sige til, når han trænger til ro.
    Ole Kyed anbefaler “nørdetimer” i sin bog. Det talte vi meget om, men det kan skolerne jo ikke afse penge til, men vi fandt en løsning. Emil kommer i et specialtilbud på skolen for børn som har ekstra behov for hjælp. Der kommer han en gang om ugen og får “socialtræning” med udgangs punkt i Engelsk. DVS at han bliver undervist i engelsk, som var et område han slet ikke kunne vente med at komme i gang med (han går i 2. klasse) Efter lidt tid fik han tillid til sin lærer, som så kunne begynde og tale med ham om nogle af de ting han har svært ved, og de ting som går ham på. Han har stærk refærdighedssans, perfektionisme, og vil være god til ALT. Igennem de samtaler får han sat tingene i perspektiv.
    De meldinger der kommer fra skolen, at han på meget kort tid er blevet meget mere rolig, og trives.
    Vi har løbende møder. Vores overbevising er at han skal blive i folkeskolen så længe som det er muligt. Men vi er ikke blinde for, at de ikke vil kunne opfylde hans krav skoletiden ud. Til den tid, vil vi sende ham til Mentiqa skolen i Odense. Så passer det også med at han er stor nok til at tage toget.
    Matematik er der dog ikke styr på, hvilket er rigtig ærgelig da det er hans styrke. Han er også midt i et lærerskift, og har vikar, indtil de finder en ly lærer.
    Men tro mig vejen til hvor vi er i dag har ikke været nem. vi som forældre har gjort hele benarbejdet selv.
    Da jeg kom og fortalte at jeg mente min søner bmsf, var de klar til at ringe efter den blå vogn. SKolen vidste intet om det. Først da han var testet var der samarbejde. Jeg har selv udstyret dem med materiale om emnet. Mentiqa- skolen har været en stor støtte, med oplysninger om hvor jeg kunne få hjælp og vedledning.
    Men vi har været heldige, vi fandt hurtigt årsagen til, når der var uro i kroppen på drenge. Det er når der ikke er fyldt viden. Han har gangske enskelt et dagligt behov for ny viden. Jeg er social og sundhedsass. Så min søn ved nu en masse om cellérnes forbrænding, virus osv. GRINER. Jeg må jo bruge det jeg selv kan.
    Ellers drejer det sig om at være åben omkring det. Vi var bl.a hos dyrlægen, og min søn havde spørgsmål til det der foregik. Jeg forklarede om hans evner. Derefter var der vilje til at give min søn en “voksenforklaring” han kunne bruge.
    Håber det har været til inspiration, ellers må vi finde en måde at komme tlf kontakt. (o:

  15. hjaltees said, on januar 23, 2008 at 15:21

    Hej Mette

    Tusind tak for dit svar – det har været til ganske stor inspiration. Jeg skal om et øjeblik have et møde med et par forældre til et bmsf-barn, jeg har tilladt mig at gøre brug af nogle af de tanker du beskriver :D

    Jeg kunne bestemt godt tænke mig at høre mere om hvad skolen har gjort, så hvis tilbuddet stadig står ved magt, kunne jeg da godt tænke mig en telefonisk kontakt på et tidspunkt…
    Hvis du vil, må du meget gerne sende dit telefonnummer til hjaltees@hotmail.com, så vil jeg ringe dig op en dag.

    Venlig hilsen
    Jens

  16. Anne said, on september 26, 2008 at 21:18

    Hej
    Jeg har en pige på 8 der også er testet som værende højt begavet(som en 12 årig). Det har bestemt ikke været nemt at være agere forældre når skolen ikke har mærket noget til hendes evner!Hun har fået opgaver som hun også lavede for 2-3 år siden hjemme for sjov. Hun har kedet sig både i børnehaven, børnehaveklassen og hele 1. klasse og nu også i 2. klasse. Vi må nu prøve at få skoleleder i tale for at hun skal få de faglige udfordringer hun har så hårdt brug for.

    Nu skal man jo til det hårde fodarbejde – og finde ud af hvad skolen vil og kan hjælpe med så hun får en god skolegang. Der skal lægges en undervisningsplan for min datter, det er sikkert!
    Er der nogen der har et godt råd /forslag til samtalen med skoleleder?
    Mvh Anne

  17. Søren K said, on september 27, 2008 at 2:37

    Hej Anne

    Jeg har ikke selv erfaring med din situation, men vil alligevel tillade mig at komme med et par forslag.

    1) Kontakt Gifted Children (se link i blogindlægget). Der er der folk der har erfaringer med rollen som forælder til højt begavede børn.

    2) Læs ‘De intelligente børn’ (hvis du ikke allerede har det)

    3) Led efter lærere der har forståelse for dit barns situation. Hysteriske forældre der kræver kommer sjældent langt – det kræver et vist mål af ydmyghed at vinde lydhørhed. Det giver måske ikke her-og-nu-mirakler i dit barns hverdag, men i det lange løb kan det nemt vise sig at være til barnets fordel.

    Håber du kan bruge det til noget.

    Mvh
    Søren K

  18. Bente said, on oktober 19, 2008 at 6:50

    Jeg har en hjemmeside hvor jeg har lavet 2 sider hvor lærerne og forældrene har hver sin side med forslag til hvad og hvordan de kan samarbejd med skolen.

    Vi har også en søn som har kedet sig i børnehaven og nu er det skolen.

    Hans lærer forstår godt problemet med at kede sig men siger også at hun ikke ved hvordan hun skal takle det.

    Indrømmelsen gør forhåbentlig at hun så finder ud af hvad hun skal gøre.

    mvh.
    Bente Ke

  19. Trunte said, on december 29, 2008 at 9:28

    Hej, spændende tråd.
    Jeg har et barn, der går på Atheneskolen, og for ham har det været som at komme ‘i himlen’. Han var ikke en, der skilte sig voldsomt ud fra de andre, der hvor han gik i skole før, jo, intelligensmæssigt, og nok til at han blev frosset ud. Nu er han sammen med ligesindede, og det barn, der var tæt på at blive deprimeret, er idag en glad fyr, der fjoller, har selvtillid, nyder at lære. Som forældre er det en fornøjelse at se sit barn blomstre, frem for at visne. Det er snart 5 år siden, han skiftede skole, og jeg har en forhåbning om, at viden om børn med særlige forudsætninger er mere udbredt, for allerhelst så jeg, at de kunne få en tryg rar skolegang i deres lokalområde, men for 5 år siden var der ikke den store interesse/ressourcer til at hjælpe, og jeg nægtede at ofre min søns velbefindende i en lang sej kamp.

  20. CMK said, on januar 27, 2009 at 13:58

    Hvor skal pengene komme fra?

  21. Søren K said, on januar 27, 2009 at 14:24

    Hvilke penge?

    Hvis du mener penge til at satse på BMSF i skolen, så er spørgsmålet vel nærmere, om vi som nation i det lange løb har råd til ikke at give BMSF’erne en god barndom?

    Dernæst vil der imho kunne gøres meget med små midler. Et større kendskab til BMSF blandt landets lærere ville gøre meget. Hvis de tillige fik en større forståelse for BMSF ville vi være kommet rigtig, rigtig langt!

    Men uddyb gerne dit spørgsmål – så skal jeg gerne prøve at give et bedre svar.


Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: