Melatonin

Død af diarré

Posted in Ansvarlighed, Feel good by Søren K on juni 8, 2007

KoudjodjiJeg har aldrig været i Afrika, men jeg har hørt om at afrikanerne ofte dør af sygdomme, som vi her i landet ikke betragter som dødbringende. Og så kan man alligevel ikke lade være med at fundere lidt over hvor mange afrikanere der ender med at måtte lade livet på grund af dette tilfælde af diarré.

Som en stille hyldest til Bush (og på opfordring fra Steffen), har jeg derfor i dag taget mig sammen til at kaste lidt kærlighed og cash efter Kiva.org – eller mere præcist Mrs. Soégnéaméto Koudjodji og Miss Adévi Nicoue.

Kiva er ulandshjælp på den gode måde, men læs mere på deres side – du kan jo godt forstå engelsk, så der er ingen grund til at jeg oversætter for dig …

Update: Og så tager jeg i øvrigt hatten af for Colin Haviland: “I have very little. I am on Social Security, but others have less.” Manden har (so far) kastet penge efter 129 forskellige projekter …

7 kommentarer

Subscribe to comments with RSS.

  1. Nicolaj said, on juni 8, 2007 at 19:45

    Velkommen på holdet, Søren.

    Jeg har en slagter og en bager jeg kigger lidt efter.

  2. Jonas said, on juni 10, 2007 at 11:33

    Kiva er en super go ide jeg har også en slagter (den samme som Nicolaj).
    En tøj sælger, en kyllinge “farmer” og en pandekage / pomfrit sælger (tror jeg der står “Pancakes & chips” på kiva)

  3. JLo said, on juni 11, 2007 at 19:46

    Jeg er bare på en eller anden måde lidt træt af det der koncept med, at vi selv vil have noget ud af vores gavmildhed. Det er ikke nok for os at smide penge i en pulje, der så af andre mennesker bliver delt ud til dem, der lider nød… nej nej – vi vil skam have et billede af et lille negerbarn, en slagter eller noget lignende, som vi kan hænge op på køleskabet… så føler vi os nemlig ekstra gode. Når det er sagt, så er det selvfølgelig bedre, at der bliver givet penge på den måde end slet ikke… Jeg er bare træt af, at selvrealiseringen stikker sit grimme egoistiske hovd op på dette område.

  4. Kirsten said, on juni 11, 2007 at 21:11

    Ved ikke så meget om Kiva-projektet, men der ser ud til at være mange fordele ved det (korrigér mig, hvis det er forkert)

    – Administrationsomkostningerne er skåret ned til et minimum.
    – Det er så absolut bæredygtigt – det går direkte til selvstændige erhvervsdrivende, der også kan være med til at bære lokalsamfundet fremad.
    – De erhvervsdrivende slipper ud af “offerrollen” ved at tage et lån, de kan betale tilbage…

    Jeg tror ikke, folk føler sig “ekstra gode” ved at lægge penge i Kiva-projektet end så mange andre humanitære projekter. Det egoistiske består vel altid i, at man forsøger at slippe for sin dårlige samvittighed gennem velgørende arbejde… Og det er vel federe, at man forsøger at udrydde sin dårlige samvittighed, end at man slet ikke har nogen at udrydde…. eller ignorerer den…

  5. Steffen Boeskov said, on juni 11, 2007 at 23:07

    du har misforstået konceptet, jlo. Det har ikke noget at gøre med gavmildhed som sådan.

    Ligesom vi ville hjælpe enhver af vores venner, der var på røven, så har vi nu mulighed for at hjælpe nogle af de milliarder af venner, vi har i den globale landsby, som kan bruge en hånd til at komme ovenpå.

    Som Kirsten skriver, så er der ikke en “modtager”/offer fordi pengene er et lån.

    Hurra for Kiva – og microcredit i almindelighed!

  6. JLo said, on juni 11, 2007 at 23:43

    Ja, ok… jeg tror nok, jeg giver mig. Det må være varmen, der stiger mig til hovedet. Men min irritation gælder dog stadig sponsorbørn og lignende… undskyld at min galde skulle gå ud over et ganske fint projekt.

  7. Steffen Boeskov said, on juni 12, 2007 at 0:58

    alt forladt :-)


Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: