Melatonin

Alanis Morisette go home

Posted in Kvinder, Mænd, Musik, Video by Søren K on maj 10, 2007

Faldt lige over en post hos Johanne, hvor hun hiver Alanis Morisettes parodi på en eller anden ligegyldig Black Eyed Peas-sang frem. Jeg havde hørt om parodien, men havde ikke set den før … og havde nok forventet lidt mere.

I hvert fald gik tankerne til Nick Caves video til sangen Bring it on.

På YouTube er mange af de vigtige detaljer desværre forsvundet i komprimeringen. Den ligger i høj kvalitet på Bring it on-singlen, som varmt kan anbefales. Jeg ligger også inde med den, og fremviser gerne på opfordring – og ellers henviser jeg til nedenstående forklaring.

Tankerne bag videoen har Cave selv fortalt om i et gammelt interview:

Where did the idea for the video for ‘Bring It On’ come from?
I actually had the idea for that video, in the sense that the video maker Johnny Hillcoat said, “What do you want to make a video about?” and I asked him, “What do videos looks like on MTV these days?” and he said, “They look like a lot of black girls wiggling their arses at the camera,” so this is basically what we ended up doing, really.

Jeg er dybt og inderligt fascineret af denne video. Jeg havde hørt om den, inden jeg så den første gang (og hvis du ikke har set den endnu, så se den (og se den til ende!)), så de første 45 sekunder sad jeg og undrede mig. Jeg kunne ikke lige få øje på alle de lovede black girls wiggling their arses at the camera.

Da de så dukkede op, gjorde de det så også med (undskyld udtrykket) stil. Pludselig kunne jeg se hvad Cave havde ment, da han sagde at de ville lave en typisk MTV-video. De går lige til grænsen med et par ganske nærgående kameraer, men alligevel ikke noget en almindelig (m)tv-hærdet dansker løfter mange øjenbryn over. Efter godt et halvt minuts wiggling forsvinder pigerne, og der kommer en stille og rolig passage.

2.15 inde i sangen kommer de så igen på skærmen … og pludselig er der skruet 20% op for deres wiggling. Det er en anelse bizart og på mange måder for meget. Der er rystende og hoppende babyolie-indsmurte bryster og baller over det hele, og det tager mere og mere overhånd, indtil det hen mod slutningen kun er pigernes i øvrigt minimale påklædning, der adskiller videoen fra et lesbisk gang-bang … (I YouTube-udgaven ses det primært som still-billeder af hhv bryster og baller – i virkeligheden wiggler det hele så meget, at … well. Jeg kan faktisk ikke komme på noget at sammenligne med. Men de wiggler meget. Rigtig meget!).

Og så bliver der til sidst lige skruet den ekstra tand op for vulgariteten, der gør at det ikke længere er vulgært, men i stedet er ynkeligt (og lidt sjovt?). Først 4.02 inde i sangen (der hvor der er en bølge i baggrunden, og tre cirkler med hhv baller, skridt & baller kommer ud mod kameraet) gik det op for mig at dette var en parodi. MTV-stilen bliver udstillet og gjort grin med, på så elegant og overlegen maner, at man (jeg) når at blive forarget, hvorefter forargelsen udstilles som hykleri.

Efter min ydmyge mening mange klasser over Alanis’ sang.

PS: Og så er jeg i øvrigt vild med den übercool guitarist Blixa Bargeld (der nu har helliget sig Einstürzende Neubauten). Det er ham med det fedtede hår og det hvide slips …

PPS: Og så er jeg bange for, at de detaljer jeg har beskrevet er druknet så meget i komprimeringen, at det får mig til at fremstå som en gammel gris. I så fald er det da rart at jeg er sluppet af med mine forældre. Er der nogen der har et godt bud på hvordan man undgår at kæresten læser med?

10 kommentarer

Subscribe to comments with RSS.

  1. JLo said, on maj 10, 2007 at 8:27

    Du vinder… det er da fantastisk, hvor dårligt de tøser passer ind i den musikvideo. Jeg må dog tilføje, at jeg er faktisk glad for, at jeg kun har set youtube-udgaven. Alt andet ville have været uudholdeligt klamt.

  2. Søren K said, on maj 10, 2007 at 9:23

    @ JLo

    Takker.

    Og så synes jeg i øvrigt at High Quality-udgaven er mindre klam, fordi det der er endnu mere tydeligt at der bliver gjort grin med det hele …

  3. frovin said, on maj 10, 2007 at 13:31

    Du skal lade din smukke kæreste læse med, for du har intet at skjule, og hun vil sikkert gerne elske dig alligevel.

    Instruktøren John Hillcoat stod for sidste års bedste film “The Proposition” med manus af Cave, så hvis I ikke har set den er den netop kommet på DVD. Den er en fantastisk australsk western.

  4. Søren K said, on maj 10, 2007 at 19:11

    Oh … selvfølgelig. Synes nok at det der Hillcoat-navn virkede bekendt.

    Kan se på IMDB at det også var ham der instruerede “Ghosts … of the Civil Dead”, hvor Cave (der også har været med til at skrive manuskript) spiller en virkelig usædvanligt fucked up fange i et hightech fængsel. Af en eller anden grund en rolle han passede perfekt til …

  5. M said, on maj 10, 2007 at 21:10

    Ok, kæresten har læst med …

  6. frovin said, on maj 11, 2007 at 0:29

    Wow.

  7. Søren K said, on maj 11, 2007 at 0:34

    … og hun fandt vist nærmest videoen sjov. Men hun så den selvfølgelig også i god kvalitet.

    Under alle omstændigheder afventer jeg dog stadig spændt svar på, om hun gerne vil elske mig alligevel …

  8. M said, on maj 11, 2007 at 15:29

    Skal det være her i al offentlighed …?!

  9. frovin said, on maj 11, 2007 at 15:45

    For min skyld gerne.

    Jeg har dog fuld forståelse for hvis I foretrækker at holde egentlige affektionsytringer i det private rum.

    Køs, køs, og god weekend.

  10. Søren K said, on maj 11, 2007 at 19:16

    @ M

    Det ville egentlig ikke genere mig, men hvis vi på den anden side kan bruge det som en god undskyldning for at mødes og spilde en smule liv i hinandens selskab, synes jeg heller ikke vi skal lade den mulighed glide os af hænde.


Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: