Melatonin

En film, der vælder med afslutninger til evig tid …

Posted in Art, Blogroll, Filmanmeldelse by Søren K on april 25, 2007

Det var Fro der fik mig til det! (1. mos 3,13b ;) )

Men altså: Jeg har set The Fountain. I udgangspunktet var det bare Margrethe og mig, men som en særlig fredags-bonus dukkede Nicolaj op i sædet ved siden af mig, og kort efter kom min RUC-ven Jonas og satte sig et par rækker længere fremme. Så lille er København altså. (Og at det så lige præcis var i Grand vi løb sammen understreger vel blot paradoksaliteten i dét sammenrend …)

Men altså: The Fountain. Eller det vil sige: hvis du ikke har læst Fro’s anmeldelse, så læs den først, da dette blot er en ydmyg tilføjelse.

Har du læst Fro’s anmeldelse nu?

Godtså!

Jeg synes rigtig godt om ideen. Konceptet med de (ca.) tre parallelle historier giver en fængende film, fordi man tvinges til at engagere sig i filmen for at kunne følge med. Det gør sandsynligvis også, at man kan se filmen flere gange og hver gang opdage nye sammenhænge og detaljer.

Desværre er samspillet mellem de tre historier ikke helt så godt, som jeg kunne have ønsket. Nu kommer jeg til at lyde meget negativ, og det er egentlig ikke min mening. Overordnet kan jeg godt lide filmen, men den kommer i mine øjne til at fremstå lidt prætentiøs. Eller på godt dansk: Lidt åh-jeg-ville-gerne-lave-en-fin-og-dyb-film-om-meningen-med-tilværelsen‘ish.

Og dyb er den altså heller ikke. I stedet får man et festfyrværkeri af småforblommede new age‘ishheder, der ikke rigtigt fører nogen steder hen. Det gælder især i det mest virkelighedsfjerne spor, hvor (som El Phro skriver): “en skaldet mand [..] mediterer sammen med et gammelt, visnende træ på en fjern planet/glaskugle på vej ud i verdensrummet.” Knap så virkelighedsfjern er conquistador-sporet, der starter som en gedigen tju-bang-historie, men som så alligevel tipper over i en afslutning, der ikke er helt fri for at være en lille smule anstrengt. Den centrale historie, hvor Dr. Tom kæmper for at redde sin elskede Izzi fra den hjernesvulst, der er ved at tage livet af hende, er til gengæld en kærlighedshistorie af den gedigne slags. (Det rørte dog nok også en del mere ved mig, eftersom jeg så filmen sammen med min kæreste, der tidligere har været alvorlig syg af kræft …)

Det værste ved filmen er dog at den (næsten) aldrig slutter. Mest af alt minder det mig om en af de prædikener, hvor taleren efter et laaaangt tilløb omsider når frem til det, som en rutineret kristen genkender som en oplagt afslutningspointe … og han så liiiige har en pointe mere, og man er allerede så fuld af ord, at man har glemt hvad talen egentlig handler om, hvad man hedder og hvorfor man overhovedet tog til det møde …

The Fountain når frem til en slutning. Og endnu en. Og en mere. Og så kommer der minsandten en slutning mere! Og slutter den endelig … Troede man. For vi skal da liiiige igennem endnu en tur i trædemøllen, så vi er sikre på at vi får vredet så meget som overhovedet muligt ud af den …

Jeg føler mig ret overbevist om at filmen ville have vundet betragteligt, hvis en fornuftig mand (m/k) havde slået i bordet over for instruktøren og sagt: “Nu har du lavet fem-seks afslutninger på filmen – hvilken en vil du have? Du må kun vælge en!!!

Alt i alt er det en visuelt smuk film med en lettere arytmisk historie, der dog rummer stof til eftertanke og lidt feel good på en anderledes måde, hvilket opgjort i tal bliver til 7 ud af 10*. Desuden får den (måske en anelse paradoksalt, den noget middelmådige og forbeholdne anmeldelse taget i betragtning) en varm anbefaling.

Har du mod på at se den og bor du i nærheden af København kan den i skrivende stund stadig fanges i Grand (og måske også andre steder, men hvem gider at tage andre steder hen, når den går i Grand?).

*) Jeg er en stor fan og aktiv bruger af IMDB (International Movie DataBase), og benytter mig derfor af deres karaktergivningssystem, hvor en film får mellem 0 og 10 stjerner.

Update 26/4 ’07: I øvrigt fascinerende at man på IMDB kan se en breakdown af stemmerne, hvoraf det fremgår at ældre mennesker giver lavere karakter. Der kunne man sandsynligvis godt stene lidt over …

Gennemsnitskaraktererne for flg aldersgrupper er:

Under 18: 8,6
18-29: 8,0
30-44: 7,0
Over 45: 6,6

6 kommentarer

Subscribe to comments with RSS.

  1. frovin said, on april 25, 2007 at 9:11

    Så er vi nok ikke helt uenige overall, selvom jeg nok bedre kan lide den.

    Jeg gav den vist 8 på IMDb.

    Men altså: Det imponerede mig at han kunne nå så meget med sin film på 1 time og 36 minutter. Netop derfor synes jeg ikke de mange slutninger føltes som trælse spielbergismer, men var egentlige naturlige afslutninger på de mange spor, filmen lægger ud.

    Og jæs, så kan den her fortolkes helt vildt meget. Og den kan osse ses i Metropol i Århus. Eller kunne. Engang.

    Hils Daisy!

  2. Nicolaj said, on april 25, 2007 at 16:27

    Du sabler den lidt i forhold til de 8 ud af 10, men for mig handlede den her film mest om at køre de præmisser den foregår på og så synes jeg den er rigtig fed… Jeg har skrevet lidt ovre hos Frovin og det gider jeg ikke skrive igen…

  3. Kirsten said, on april 25, 2007 at 23:47

    @Søren: Well, selvom den får syv ud af 10 stjerner, er det jo svært at abstrahere fra den lidt halvlunkne beskrivelse…Jeg vil se begejstring! … :) Og da jeg blindt og fuldstændigt naivt lader mig styre af alskens filmanmeldelser, stryger jeg den straks fra min bif-liste…

  4. Søren K said, on april 26, 2007 at 0:57

    Nejnejnejnej Kirsten! Kig nu ordentligt efter! Den får “kun” 7 ud af 10 (og hvordan er det i øvrigt dårligere end Frovins 4 ud af 6? Omregnet til procent giver jeg den 70% mens Fro giver den 66,6% …).

    Jeg forsøger at køre en ærlig karakter-ting – 9 ud af 10 film får dårligere karakterer end det i min bog! Den får en varm anbefaling … hvad mere skal der til for at drive folk ind og se den? Skal jeg virkelig prostituere min karaktergivning og kaste 9’ere og 10’ere i grams for at lokke folk til? Jeg nægter!!!

  5. Søren K said, on april 26, 2007 at 1:08

    @ Fro

    Som ovenfor angivet, så giver det altså ikke meget mening at du giver den 4 stjerner på bloggen og 8 på IMDB. Omregnet i procent (forudsat det er 6 stjerner der er toppen på bloggen?) giver det hhv 80% og 66,6 % … men ok, hvis det er fem stjerner der er toppen, så er du egentlig ret enig med dig selv …

  6. frovin said, on april 26, 2007 at 10:25

    Hey.

    Jeg gav den fire ude af 5! Det er 80%! Det er nemlig 5, der er toppen på bloggen (men det har jeg ikke skrevet nogle steder).

    :harmoni:


Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: