Melatonin

Sammenfald eller ignorant?

Posted in Blogroll, Internet, Kristendom, Må eje! by Søren K on marts 8, 2007

BaudrillardDagens overraskelse var at Baudrillard (se billedet der er tyvstjålet fra det onde, onde wikipedia) døde.

Eller … det var det egentlig ikke. Faktisk anede jeg ikke at han havde levet.

Ikke desto mindre fik han et par ord med på vejen i to nogenlunde diamentralt modsatte ender af min blogroll – nærmere betegnet Classy’s og TallSkinnyKiwi.

Her skal det så lige forklares at TallSkinnyKiwi (TSK) er en i blogosfæren forholdsvis fremtrædende EC’er (Emergent Church (kristne selvproklamerede reformatorer (2.0), der har slået sig stort op på, at de prøver at kombinere kristendommen med en IQ på den tørre side af et vaskebrædt (for nu at holde et elegant polemisk niveau (Kom kommentarer, kom debat, kom læsere!)))), som jeg i tidernes morgen stødte på via den gode Boeskov. TSK skriver om kirke, kristendom og hans 15-årige søn der skifter hårfarve som nybagte forældre skifter bleer.

Classy hedder IRL Claus Dahl og er (så vidt jeg har forstået) en af bagmændene til imity.com, der vistnok måske forhåbentlig bliver et nyt hipt hit inden for web 2.0, networking og pis mig i øret (ikke fordi jeg har noget imod Claus, som skriver en aldeles glimrende blog og som utvivlsomt (og i hvert fald ud fra billedet at dømme) er et smukt, smukt menneske, men hvis koncept lugter lige rigeligt af selvfedme og wannabe-hipness til mig … og jeg gerne selv ville have opfundet. Smut forbi imity.com og tjek konceptet ud – siden er ikke voldsomt brugervenligt, men ideen er der!). Classy skriver små skæve iagttagelse med et fokus på alt det der hippe (som er så hipt at jeg næsten ikke kan holde det ud, men alligevel sluger det med skins og widgets.

Vi har altså to bloggere uden nogen oplagt fælles kontaktflade (bortset fra mig … men så igen: Siden hvornår har jeg været oplagt?), som begge vælger at blogge om samme not-so-alive-kinda-guy. Er det mig der har snosket i timen, eller er vi bare ude i et sammenfald? Burde jeg kende den nyligt afdøde, og i givet fald for hvad? Og hvilke bøger skal jeg add’e til bogkøen?

4 kommentarer

Subscribe to comments with RSS.

  1. Fro said, on marts 8, 2007 at 10:39

    RIP.

  2. snip said, on marts 8, 2007 at 12:25

    Tror ikke, der er det store at add’e til bogkøen. Læste en bog af gøjseren for et par år siden (vist nok noget med historiens ophør), uden jeg hverken blev et synligt bedre eller smukkkere menneske.

    Baudrillard var – så vidt jeg lige husker – sammen med Lyotard med til at erklære de store fortællingers sammenbrud. Altså, en af de store til at formulere noget meningsfuldt om den postmodernistiske situation. Det forklarer vel, hvorfor ham emerging church’eren synes, han er interessant.

    Kender ikke Classy nok til at se, hvorfor det er sært, han også nævner Baudrillard. Men da han afgjort var en af de store, stolte og stovte tænkere, kan jeg egentlig ikke se det specielt pudsige i sammenfaldet, at to forskellige blogs skulle nævne ham. Betyder det så, at svaret er ignorant?

  3. Søren K said, on marts 8, 2007 at 13:06

    Ja.

  4. Fro said, on marts 8, 2007 at 17:56

    Jeg mangler lidt passion og medfølelse her overfor Bavians efterladte.


Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: