Melatonin

Vis mig dit køleskab …

Posted in Argh!, Dagligdag etc, Må eje!, Tomgang by Søren K on februar 27, 2007

Kom lige hjem fra tanken med en liter mælk til morgenmaden, og blev mødt af dette syn:

Fridge

Noget siger mig, at jeg skal ud og købe ind i morgen.

Pt kan jeg byde på letmælk, stegemargarine, ketchup, dåseflødeskum, æblegelé og bechamélsauce … men eftersom jeg som oftest rammes af valgmulighedslammelse* når jeg møder supermarkedets overflod, spørger jeg her frimodigt hvad jeg skal købe.

Smid en comment, så lover jeg at (overveje at) købe det!

*) Valgmulighedslammelse: Tendensen til, stillet over for nærmest endeløse valgmuligheder, ikke at vælge nogen af dem.

11 kommentarer

Subscribe to comments with RSS.

  1. Filip said, on februar 27, 2007 at 3:09

    Frostpizza kan være vejen frem…

  2. Søren K said, on februar 27, 2007 at 3:11

    Øh … jeg skal ikke afvise at jeg har misforstået konceptet omkring frostpizzaer, men er det ikke en skidt ting at fylde i et køleskab? :-|

  3. schjelde said, on februar 27, 2007 at 10:28

    Jeg anbefaler en bakke æg, en gang bacon, en pakke rugbrød og en pose mel (sidstnævnte to skal dog ikke i køleskabet)

    Nu har du ingredienserne til:

    Spejlæg (gør noget ved den sædvanlige pasta og ketchup)
    Æggemad (suppler evt med majyoyunæaise, tun, sild eller makrel)
    Æggekage (Nu kommer bacon’et i spil)
    Røræg (som ovenstående)
    Pandekager (mel, æg, mælk – ups – har du sukker?)
    Æggesnaps (Smager af bæ, men måske det er noget for dig. Kræver sukker)

    En diæt som ovenstående stiller dog visse krav til dit kolesteroltal – og husk at varme dem godt igennen, æg er dødsensfarlige!

  4. schjelde said, on februar 27, 2007 at 10:32

    Forresten – hvad er det modsatte af valgmulighedslammelse?

    Stillet overfor supermarkedets overflod, ender jeg selv som regel med at komme hjem med mindst 1½ gang flere varer end jeg egentlig tog afsted efter.

  5. Søren K said, on februar 27, 2007 at 11:10

    Hmm … Schjelde, hvad ville du (i) sige til at fusionere husholdning?

  6. schjelde said, on februar 27, 2007 at 11:17

    Jamen du kan da godt få lov at aftage den overskydende del af mine impulskøbte dagligvarer, jeg tror bare ikke jeg gider cykle helt til Vesterbro med dem ;)

  7. Jakob said, on februar 27, 2007 at 14:01

    Her er et realistisk bud på løsningen af dit problem:
    1) sluk for skidtet og fyld det med nogle cd’er af tom waits, tv2 samt en kasse bøger. Fordele: du sparer køleskabsstrøm og får plads til lidt mere af det væsentlige i dit liv
    2) Find adressen på de nærmeste folkekøkkener. De er rimelige og man spiser varieret. Singlehusholdninger er næsten lige så dyre at holde i gang som at købe maden udefra. Enten køber man noget man ikke får brugt eller også køber man noget man ikke har brug for. Spis hvor maden er når du har brug for det. På managementdansk hedder det Just In Time-eating.
    3) Saml alle pizza/schawarmad/fastfoodreklamerne sammen og hæng dem på køleskabet med et par velvoksne magneter. Der skal nok være én der har et produkt til en rimelig pris på et rimeligt tidspunkt. Samme begrundelse som pkt. 2.
    4) lej en hylde i naboens køleskab til de kolde øl. Hvis hun er sød kan du jo betale i naturalier (Dvs. dele øllen med hende. Hvad tænkte DU på?)

  8. Søren K said, on februar 27, 2007 at 14:07

    @ Jakob

    Jeg tænkte primært på at naboen hedder Ove, er 75 år gammel og at der lugter af en interessant (not!) blanding af tis og røg og fordærv fra hans lejlighed … han skal IKKE i nærheden af mine øl!

  9. Jakob said, on februar 27, 2007 at 14:36

    hmmm, han lyder som én der ved hvor det nærmeste folkekøkken befinder sig – så måske kan han nogle staldtips du kan få brug for

  10. maltesen said, on februar 27, 2007 at 20:22

    En anden mulighed er, at slå dig sammen med andre singelkristne og oprette et kollegtiv. Husk at halvdele skal være af det herlige køn, hvis det ikke skal sumpe til.

    Been there, done that.

  11. Nicolaj said, on februar 27, 2007 at 22:19

    Hvad med at leve af de der proteinpulver ting som body buildere lever af? Det er dyrt, smager fælt, men så får du altså heller ikke skørbug af det foreløbigt. Okay, indrømmet jeg bliver aldrig sælger eller ansat i et fitness center…


Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: