Melatonin

Smut i TP!

Posted in Må eje!, Musik by Søren K on februar 19, 2007

Boatmans CallTP Musik – bixen der altid er dyr at besøge – ligger for tiden inde med en røvfuld gode tilbud på Nick Caves bagkatalog. Og lad mig da i øvrigt understrege at jeg ikke får procenter!

Men altså, og oven i købet i prioriteret rækkefølge og med garanti lige til at diskutere:

The Boatman’s call (49,95). Pladen. Et godt sted at starte, stille og roligt og nærmest uendeligt smuk.

No More Shall We Part (49,95). Ikke helt så præcis i anslaget som boatman, men stadig et lyt værd!

Abattoir Blues / The Lyre of Orpheus (2-cd 49,95). Seneste skive med Cave & the Bad Seeds. Dobbelt op af det hele.

Nocturama (49,95). Næstnyeste skive. 2003. Lidt en skuffelse, men hives klart op af den 15 min lange Babe, I’m On Fire, der lukker skiven. Vi er stadig i det store og hele i den rolige afdeling, selvom vi nærmer os anstrøg af god gammel Cave-punk.

Firstborn is Dead (39,95), From Her to Eternity (39,95), Kicking Against the Pricks (39,95) & Your Funeral, My Trial (39,95). Disse fire rummer alle en lidt yngre Cave, med lidt mere low and dirty, lidt mere skrammel og lidt mere mørk dysterhed (i modsætning til de ovenståendes lidt lysere dysterhed). Stadig værd at eje!

Best of (49,95). Well … glem den. Har du alle de ovenstående (+ Murder ballads), er du vist rimelig godt dækket ind.

Edit: Glider lige forbi for at tjekke op på verdens (dvs bloggens) tilstand, fanges af Nick C’s billede og konstaterer: Om ikke andet, så køb dog Boatman’s Call for omslagets skyld! Åh, var jeg bare halvt så fotogen …

5 kommentarer

Subscribe to comments with RSS.

  1. Kirsten said, on februar 19, 2007 at 20:21

    Nick Cave-universet er også så småt ved at gå op for mig. Fik Abattoir Blues / The Lyre of Orpheus ved et tilfælde og har også anskaffet the Boatman’s Call. Fouroligende – af og til makabert! (Hvem andre end Nick Cave ville dog formulere en titel som Abattoir Blues?!) – men som oftest smukt. Må nok erkende, at februar – og en kommende snefygning – måske indbyder til musik med lidt flere optimistiske – måske ligefrem muntre? – toner/undertoner, end Nick Cave kan komme op med…

  2. Søren K said, on februar 20, 2007 at 2:14

    Hey Kirsten (er du den Kirsten jeg tror du er?)

    Tak for din comment!

    Og sig mig så: Findes der noget så opmuntrende (bevares, på den deprimerende måde, men alligevel!) som Into My Arms? Var man ikke forelsket i forvejen, ville denne sang i sig selv være grund nok til at blive det!

    Hold fanen højt! Du er cool og jeg bøjer mig i støvet for dig (hvis du er den jeg tror).

  3. maltesen said, on februar 20, 2007 at 7:26

    Både Nick Cave og Tom Waits er musikalske personligheder, som enhver bør have stående på musikhylden. For meget større fåes det næsten ikke…

  4. Kirsten said, on februar 20, 2007 at 16:55

    Jep, det er nok mig!

    Into My Arms er ret fantastisk. En mere skælvende, ‘mønsterbrydende’ trosbekendende lyrik skal man formentligt lede længe efter… Glæder mig til at dykke yderligere ned i Cave’s univers (men vil nok have DR Soft i baghånden som sukkersød modvægt, hvis det hele bliver lidt for meget :-))

    Vidste ikke, jeg var cool! Men tak! (Nu er det jo temmelig pinligt, hvis du f.eks. havde en Kirsten Andersen fra Vordingborg i tankerne)

    Hav en dejlig tirsdag!

  5. TP ruinerer mig! « Melatonin said, on marts 7, 2007 at 2:02

    […] 7/3 ‘07: Gør i øvrigt igen opmærksom på de gode tilbud på Cave […]


Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: