Melatonin

Om melatonin

Posted in Nyheder, Stupid, Tomgang by Søren K on februar 19, 2007

Fra Pol.dk d. 19. februar 2007:

’Special M’, ’Mit Mat’ eller bare ’M’. Melatonin er et bedøvelsesmiddel til heste og andre store dyr, men nu har de unge fået smag for stoffet.

Et enkelt skud slår en hest omkuld, men alligevel lokker det unge, når de skal i byen fredag aften.

Stoffet Melatonin bruges normalt til at bedøve heste eller andre store dyr, men nu er stoffet begyndt at florere blandt unge, skriver JydskeVestkysten.

»Det er ikke ukendt for os, at de unge i miljøet bruger medicin, som er beregnet til dyr. De har en ufattelig lyst til at eksperimentere, og deres risikovillighed er enorm. Det ser ud til, at de er ligeglade med at tage noget, som de kan blive syge eller i værste fald dø af«, siger Bent Eenberg, kriminalkommissær ved Syd- og Sønderjyllands Politi i Esbjerg til JydskeVestkysten.

Weekendstof
Det er fredag og lørdag aften, at de unge føler trang til stoffet, der kan virke hallucinerende og i større mængder være direkte søvndyssende. Stoffet sælges ofte som hvidt pulver eller piller, når de unge tager hestemedicinen.

Heste og andre større dyr får dog legalt melatonin, som de oftest får sprøjtet ind i blodet, skriver en engelsk hjemmeside, http://www.dare.com.uk, der oplyser om illegale stoffer.

I England har stoffet i længere tid været udbredt i nattelivet, men nu er tiden kommet til Danmark.

Alvorlig forgiftning
I weekenden gik det galt for to unge mænd, der havde indtaget hestemedicinen ved en fest i landsbyen Durup ved Skive. Den ene blev indlagt med alvorlige tegn på forgiftning

»Det overraskende er, at det ikke er kommet før. Men man er virkeligt ude på tynd is, hvis man leger med melatonin. Det kan være livsfarligt, advarer misbrugskonsulent Steen Bach.

Den mest skræmmende oplevelse
En ung misbruger beskriver, hvordan melatonin virker på hjemmesiden netstof.dk, en oplysningsside og et debatforum for unge, hvor de kan udveksle erfaringer med stoffer. En anonym profil skriver bl.a.

»Det var det mest skræmmende, jeg nogensinde har oplevet. Men dum som jeg er, vil jeg da prøve melatonin igen, hvis jeg bliver det tilbudt. Selvfølgelig i en mindre dosis. Men hvis I, som ser dette her, ikke har taget melatonin før, så lad være. Det er den mest klamme rus, og du kan IKKE gøre dig klar i hovedet, ikke den mindste smule. Man er totalt bedøvet«, skriver vedkommende.

Misbrugskonsulent Steen Bach frygter, at det farlige hestebedøvelsesmiddel er stjålet fra danske dyrlæger.

Comments Off on Om melatonin

%d bloggers like this: