Melatonin

Baglæns karma

Posted in Feel good, Navlepilleri by Søren K on februar 5, 2007

Den Rådne HejreDette er skrevet i et tog, fredag eftermiddag et vilkårligt sted i Jylland.

Er i dagens anledning tilsyneladende ramt af noget så usædvanligt som bagvendt karma. Hvor der traditionelt er en meget markant overgang fra godt til dårligt vejr (og hold nu venligst kæft med alle jeres facts og vejrstatistikker. I skal ikke messe med min alvidenhed!), når man passerer Lillebælt i vestgående rening og vice versa i modsat retning (Hvad der til gengæld sker ved en langsgående passage tør jeg ikke spå om (men terroranslag, McD og pludselige forældre ville ikke overraske mig!)), var det i dag nærmest bagvendt. Regn på Fyn, sol og himmel i Jylland.

Efterhånden som jeg kommer nordpå, kommer der dog mere og mere retfærdighed til.

Weekenden skal tilbringes med logen i en uisoleret sommerlort på Mors. Jeg har pakket den tykke trøje, termounderpermissionerne og masser af tobak. Det bliver godt, selvom jeg kommer til at undvære nettet og Melatonin et par dage …

PS: Jeg skriver dette indlæg på min pc i et alm tekstbehandlingsprogram, og agter at smide det online asap, hvilket traditionelt først vil blive en gang søndag aften sent.

Edit 5. feb 2007: Det viste sig så at blive mandag aften inden det slap ud … beklager! Desuden opførte såvel vejr som elradiatorer og gasovn sig eksemplarisk, hvorfor temperaturen på intet tidspunkt blev decideret ubehagelig.

Comments Off on Baglæns karma

%d bloggers like this: