Melatonin

Status

Posted in Navlepilleri by Søren K on februar 2, 2007

MelatoninLørdag er det en måned siden Melatonin gik i luften. Og jeg er lige ved at tro at jeg kunne gå hen og blive lidt hooked på det her blog-show … eller … det er jeg vist allerede.

Men jubilæer, fødselsdage og deslige skal jo af uransaglige grunde bruges til at gøre lidt status, so here I go:

Lidt tal (bogblog i parantes):

Total Views: 2,064 (159)
Best Day Ever: 148 (22)
Posts: 29 (5)
Comments: 67 (2)

Top-indlæg Melatonin:

Min by, mit KBH 62 hits
Alkohol, kristendom og dobbeltmoral? 61 hits
Hvad sker der for de %¤!$@ kassedamer (m/k) 61 hits
Dum og blind 56 hits
Fader Vor – Du som styrer i himlen … 55 hits

Søgeord der har bragt folk hid:

alkohol kristendom (i forskellige kombinationer og variationer)
b-mennesker (i forskellige variationer)

Personlig vurdering:

Jeg synes ikke helt siden er blevet som jeg gerne ville have den – jeg har endnu ikke rigtig fundet min egen stemme (som det så fint hedder). Jeg blogger lidt for meget i alle retninger – eller i hvert fald lidt for lidt i samme retning. Raseriet over kassedamerne scorede pæne besøgstal, så måske skulle man satse lidt hårdere på at svine folk til i underholdende vendinger. På den anden side (og i den anden grøft) er indlægget om alkohol og kristendom et af de mest langtidsholdbare indlæg, jeg har skrevet, forstået sådan at der jævnligt kommer nye hits ind via søgemaskinerne. Posten om Jokeren og fadervor scorede også pænt og får stadig hits.

Og egentlig ville jeg gerne skrive noget mere om kristendommen, eftersom [selvironi] der ikke rigtig er andre der har fattet den bare halvt så godt som mig [/selvironi]. Eller … jeg vil gerne præsentere min vinkel, mine oplevelser og erkendelser og mine tanker. Men jeg orker ikke.

Måske en følgevirkning af mit arbejde, hvor jeg er omgivet af kristne høveder hele dagen (sidder på Kristeligt Forbund for Studerendes landskontor på Østerbro sammen med syv andre kristne). Måske også fordi jeg generelt bare er træt af snak om kristendommen. Kristendommen handler ikke om ord og bogstaver, men om liv (… skrev han)!

Og for lige at lufte en kættersk tanke: Er den bedste måde at skrive om kristendommen i virkeligheden at skrive om alt andet?

Din vurdering?

Jeg vil gerne høre mine læseres vurdering – hvad har været godt, hvad har været ligegyldigt? Og hvilken retning skal jeg (og Melatonin) bevæge sig i? Skriv glad i kommentarfeltet herunder …

Dette her er da demokrati af den allerbedste (aka værste) web 2.0-agtige slags!

Til sammenligning og orientering er her lidt tal for min bogblog (Soerenk) …

Top-indlæg:

Med venlig deltagelse – Erling Jepsen 26 hits
jPod – Douglas Coupland 11 hits
En prosaist i New York – Göran Tunström 7 hits

Søgeord der har bragt folk hid:

Erling Jepsen kunsten at græde (i forskellige kombinationer og variationer)
Det store bogudsalg (i forskellige variationer)

5 kommentarer

Subscribe to comments with RSS.

  1. maltesen said, on februar 2, 2007 at 18:50

    Bare bliv ved med at skrive. Gode betragtninger og god humoristisk indgangsvinkel.

  2. snip said, on februar 2, 2007 at 19:08

    Flere billeder – og gerne i farver. Gider ikke alle de ord…

  3. maltesen said, on februar 3, 2007 at 22:02

    Måske tilmelde den til blogbot.dk og overskrift.dk for at skaffe flere læsere opmærksomhed om at bloggen her eksisterer…

  4. Schjelde said, on februar 4, 2007 at 0:23

    Jep, tilmeld dig blogbot plus det løse, you’re worth it!
    Og så slut med status, bare skriv, skriv, skriv!

  5. bløb said, on februar 5, 2007 at 0:11

    Mere af dette og mindre af dårligt skjult selvfedhed, tak.


Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: