Melatonin

En prosaist i New York – Göran Tunström

Posted in Boganmeldelse, Ord, Roman by Søren K on januar 11, 2007

På jagt efter en forside til at illustrere dette indlæg, snublede jeg ind på litteratursiden.dk, hvor bibliotekar Marit Haugaard anmelder/omtaler/ skamroser nærværende værk. Jeg tillader mig at låne hendes indledning:

En lille bagatel – skrevet i 1996 og brugt som julegavebog af Bonniers forlag. Men selv bagateller fra Tunströms hånd er stor litteratur.

Så vidt, så godt.

Således ingen grund til at trampe mere rundt i at det vitterlig er en bagatel af en bog, vi har med at gøre her.

Men det er det altså. En bagatel.

58 sider i stift bind, indkøbt for det svimlende beløb af 39 kr på det store bogudsalg hos Gad Strøget, Kbh.

I tidernes morgen blev der jævnligt serveret bagateller til kaffen i barndomshjemmet. En ejendommelig knækbrød light-agtig oplevelse, der, hvis man smurte en gang Kærgården henover, i munden kunne forvandles til en særpræget og behagelig fedtet og småklistret masse. Jeg holdt meget af bagateller!
Og det gør jeg så åbenbart muligvis stadig (Note to self: Køb bagateller i morgen!), selvom man ikke kommer uden om at en bagatel altså er og bliver en bagatel. Ikke meget mad i dén mundfuld!

Men ikke desto mindre! Bogen, bagatellen, prosaisten handler om sætningen: ‘En let brise fik træets løvhang til at skælve i eftermiddagsheden.‘ Med denne sætning i bagagen drager Göran til New York for at skrive den bog, der vistnok sandsynligvis følger efter sætningen, men som han ikke har fundet endnu. Han lejer et sted, sælger ved et uheld et maleri og dyrker klædeligt u-specificeret sex med smukke kvinder.

Og så slutter bogen.

Bogen er ikke og bliver aldrig til noget mirakel, hvilket jeg ellers synes den burde. Og jeg føler mig som et skarn ved at skrive det, for samtidig er det jo lækkert skrevet på den der uskyldige måde, som små børn også er så gode til at dyrke. Og dém smækker man jo ikke en flad, bare fordi de er børn – men der er selvfølgelig også så mange andre gode grunde.

Og det er jo ikke fordi det er skidt … der er bare potentiale til mere. Jeg synes ikke Marit har ret i at det er stor litteratur … eller lidt måske, men så alligevel ikke, for det er elegant skrevet og egentlig en fin historie, men den er for kort, for light, for ligegyldig. Og det er måske den mest ærgerlige bedømmelse man kan give et værk:

Over gennemsnittet. Burde have været længere over gennemsnittet!

Hvem gider at læse en 10’er, hvis der også er en 13’er (12’er) til stede? Og hvem gider at læse en 10’er, hvis der er muligheden for at få den store optur ved at opdage en 13’er i en ukendt bog?

Sorry Tunström. Ret skal desværre være ret. Også her. Men jeg vil gerne læse andre bøger du har skrevet!

Comments Off on En prosaist i New York – Göran Tunström

%d bloggers like this: