Melatonin

Hvad sker der for de %¤!$@ kassedamer (m/k)?

Posted in Argh!, Dagligdag etc, Rant by Søren K on januar 10, 2007

KassedameDe skulle skydes.

Først skulle man selvfølgelig tage sig af teologerne (endnu et indlæg der venter på at blive skrevet …), men derefter burde man stille alverdens kassedamer op på række og plaffe dem ned. Ikke nødvendigvis på en skidt og brutal og umenneskelig måde – de må gerne dø stille og roligt og nogenlunde smertefrit for min skyld, bare de udryddes fra jordens overflade nu.

Jeg synes ellers jeg generelt behandler dem pænt. De kan jo ikke som sådan gøre for at de er endt hvor de er.

Det sker oven i købet at jeg pænt lægger varerne med stregkoderne opad, sådan som man skal.

Alligevel sker det 90% af gangene jeg forvilder mig ind i et supermarked, at der går ged i et eller andet for kassedamen (m/k), så køen går i stå. Og aldrig lige når man har valgt en kø – næh, nej. De venter til man er nået helt frem til båndet! Hvorefter man har to muligheder:

a) Man kan samle sine varer op fra båndet, og gå over og stille sig i kø et andet sted. Hvor kassedamen så 9 ud af 10 gange også fåkker op. Sidste gang min mor sendte mig i byen, tog det 14 dage indn jeg fik lov at betale, og så var isen oven i købet smeltet da jeg nåede hjem.

b) Man kan vælge at stå og stirre tomt ud i luften indtil problemet er løst. Og det er sandt for dyden de færreste supermarkeder, hvor man har lyst til at stå og stirre tomt ud i luften! Så hellere få trukket en visdomstand ud. Gennem anus.

Og så fatter jeg ikke hvorfor det skal tage så lang tid. Tag fx den velkendte situation, hvor der mangler en stregkode, og en flaskedreng (m/k) tilkaldes for at skaffe en identisk vare med intakt stregkode. Af uransaglige grunde bliver: “Kan du ikke lige hente en kvart piske” i flaskedrengens (m/k) ører til: “Kan du ikke lige gro et fuldskæg, tæske en tømrer og opflaske en forældreløs hjort, holde 14 dages frokostpause og derefter hente en kvart piske?” Og det kunne man måske vente på, hvis ikke det var fordi staklen (m/k) tilsyneladende bliver både blind, lam og dum i det øjeblik han (m/k) vender ryggen til kassedamen …

Eller endnu bedre: Når kassedamen (m/k) fåkker op i en kundes bon (“Undskyld mig, unge kassedame (m/k), De har scannet denne klump gær til en værdi af femoghalvfjersindstyve øre to gange!”). Først skal chefen tilkaldes, så den almægtige nøgle kan låse op for minus-knappen. Derefter er der sat i omegnen af 45 minutter af til at rode febrilsk rundt efter minus-tasten, lave besværgende bevægelser over scanneren og stirre nervøst på skærmen, inden Shakespeares samlede værker printes i tre eksemplarer (heraf et i blindskrift). Disse skal derefter hver især underskrives af kunden, kassedamen (m/k), chefen, tre uvildige vidner, et medlem af kongefamilien og en ædru svensker inden Notarius Publicus tilkaldes for at tjekke at det hele er gået ærligt til. Først derefter kan den svimlende sum kan udbetales …

Jeg får spat!

Retfærdigvis skal det dog nævnes, at jeg faktisk har mødt en enkelt venlig kassedame (k) – og så oven i købet i Netto! Hun opdagede at en kunde havde glemt en ost, scannede en halv vognfuld varer igennem hvorefter hun pludselig sprang op, råbte til en kollega at han skulle åbne kassen (der var kun hendes kasse der var åben) og forsvandt ud af døren. En halv times tid senere kom hun tilbage, undskyldte og fortalte at det var en gammel dame der havde glemt den, og så ville hun da lige …

Det er så i øvrigt også eneste gang jeg har oplevet en kassedame (m/k) få kritik af en overordnet.

Er det kun mig det sker for?

Update 30/1 ’07: Se også: Hvad sker der for de %¤!$@ telefonsælgere?

Update 23/2 ’07: Siden jeg skrev denne post, har jeg ikke oplevet problemer med kassedamerne … moralen må være at det nytter at brokke sig!

Update 19/8 ’07: Nu et halvt år uden dårlige oplevelser med kassedamer … (Hvilket måske til dels kan skyldes at jeg er stoppet på mit tidligere arbejde, og derfor ikke længere handler i Netto på Blegdamsvej).

29 kommentarer

Subscribe to comments with RSS.

  1. Steffen Boeskov said, on januar 10, 2007 at 9:59

    klasseindlæg! :-)

    Forøvrigt bliver kassedamer nok overflødige indenfor en ikke alt for fjern fremtid.

    Så går man bare gennem en slags skanner (jeg forestiller mig lidt ligesom i en lufthavn) som automatisk lægger koldskålen (med tykmælk og æg) sammen med fetaen og så trækker beløbet på din konto (evt kan manuel betaling forekomme i starten.. det minimerer da fåk-up mulighederne med temmelig mange procent..)

    Må jeg forøvrigt anbefale ISO…

  2. snip said, on januar 10, 2007 at 13:58

    Havde engang en chef, der belærte mig om, at man altid bør handle i ISO og aldrig i Netto, da kassedamerne i Netto er så mærkelig deforme. ISO har dem i langt mere retproportionerede udgaver.

  3. Søren K said, on januar 10, 2007 at 14:06

    Til gengæld er der 1,3 km til nærmeste ISO fra kontoret … :-(

  4. Schjelde said, on januar 10, 2007 at 20:24

    Synes du selv at du er vred? Læs lige: http://dengudderermegetmegetsejereenddingud.urbanblog.dk/2006/10/03/brokkelibrok/

  5. Søren K said, on januar 10, 2007 at 21:18

    @ Schjelde
    Vred? Hvem taler om vred?
    Jeg giver en stille og rolig og saglig begrundelse for hvorfor alle kassedamer (m/k) – bortset fra en (k) – skulle skydes. Det har intet med vrede at gøre; det er ren og pur spat!

  6. Lars Juul said, on januar 11, 2007 at 0:43

    Kan klart tilslutte mig oplevelsen af kassedamerne, og især oplevelsen af at det kun er i 1 ud af 10 gange man kommer hurtigt gennem køen. Men har heldigvis en højgravid frue for tiden, så tricket med fødende kvinde hjælper en del.

    Men kan også anbefale ISO, der har de ofte så få kunder at der er en kasse åben til hver kunde.

    Men hvad får et menneske til at blive kassedame? Det overgår min forstand! Faktisk er det den beskæftigelse jeg plejer at fremhæve i min syvende klasse, når jeg skal finde et erhverv de absolut ikke gider være.

    Hvad er karrieremulighederne for en kassedame egentlig? At komme til at stå i kundeservice? Eller kiosken?

  7. Søren K said, on januar 11, 2007 at 0:51

    @ Lars Juul

    Hvis du og dine klassekammerater i 7. klasse gerne vil vide mere om jobbet som kassedame, vil jeg henvise til dsg.dk. Og så er et erhverv i øvrigt ikke noget man er

    Held og lykke med dit fremtidige karrierevalg :-)

  8. schjelde said, on januar 11, 2007 at 15:28

    @ søren
    My bad, at forveksle vrede med spat – dough! det skal ikke ske igen…
    Med en fortid som kassedame kune jeg også sige nogle ting til forsvar for dem, som vile omhandle horrible arbejdsforhold og tåbelige kunder, men det er vist irrellevant.

  9. Linealis said, on august 14, 2007 at 0:26

    Jeg har aldrig været kassedame (og slet ikke dame), og jeg prøver altid at minde mig selv om ikke at udtale mig kategorisk om noget, jeg ikke kender til eller kun kan se fra én synsvinkel ;-)

  10. […] jeg skrev om kassedamer for et par uger siden (Se indlægget: Hvad sker der for de %¤!$@ kassedamer (m/k)?), har de faktisk opført sig pænt over for mig, så som tingene ser ud lige nu, overtager […]

  11. Kris said, on september 16, 2007 at 0:28

    OK først vil jeg sige en ting. Din tekst indeholder humor. Det er også det eneste fornuftige ved den, for den udtråler tydeligt, at du ikke har nogen anelse om hvordan erhvervet som kassedame/mand er. Jeg er selv “kassemand” og inden jeg blev det tænkte jeg det samme som du gør. Da jeg så kom om på den anden side opdagede jeg hvilke prøvelser man blev udsat for i løbet af en arbejdsdag. Jeg sværger på at hvis du sad bag kassen EN dag, ja bare EN dag ville du trække hvert et ord i dig igen.

  12. schjelde said, on september 17, 2007 at 11:46

    Hvad blev der egentlig af det indlæg om teologerne?

  13. Kirsten said, on september 17, 2007 at 12:18

    Det indlæg har jeg også ventet – længe – på ….

  14. Søren K said, on september 17, 2007 at 17:47

    Jeg anså det for så indlysende, at der ikke var nogen grund til at skrive det …

  15. frovin said, on september 18, 2007 at 8:33

    Søren. Vi tørster.

  16. Kirsten said, on oktober 31, 2007 at 9:23

    Ha, har lige genlæst det – det hører vist til i din top-3. Prima indlæg…

  17. Ronja said, on april 21, 2008 at 19:53

    Jeg er kassedame i Netto, og en af de sure der råber af kunderne, og tit fucker op.
    Men hvis du Sad en hel dag i kassen i Netto og skulle find dig i sure kunder, og oven i købet tjene stort set ingen ting i timen, imens du viste at alle de gentagene bevægelser du lavede i løbet af dagen, var dem der var skyld i at din ryg gjorde ondt og at dine hånled var ømme.
    Så tror jeg helle ikke at du ville have overskud til at smile sødt til dine kunder, og du ville fucke op fordi du blev stresset over kunder der råbete af dig, og kunder der var sure fordi de syntes at det gik for langsomt.
    Hvis du gerne vil have glade kassedamer så gå hen i et supermarked, hvor dem der arbejder der får en bedre løn.
    Hilsen Ronja

  18. Louise said, on maj 21, 2008 at 21:59

    Hejsa.
    Der er en som undrer sig over hvorfor man vælger at være kasseass. Her kommer grunden: Andre jobs er ikke ledige, man er ung og studerende og har brug for pengene. Pludslig ser arbejdet som kasseass. i netto/bilka/whatever ikke så slemt ud, da det ofte er den eneste udvej og eneste sted man er sikker på at blive ansat som ung uden erfaring. Jeg arbejder der i fritiden ved siden af mine studier og har bestemt ikke valgt en fremtid indenfor det og dette gælder også mine kollegaer. Btw, kundeservice og kiosk er også muligt selv når du blir ansat, ikke noed man skal blive forfremmet til. Den eneste grund til man bliver er (hvis man som jeg) har lidt loyalitet over for sine overordnede og kollegaer som har mangel på kasseass. Mange kasseass. tager flugten grundet umulige kunder !! Lange køer skyldes ikke kasseass. blot men også kunder som dig og andre som handler stort ind og IKKE lægger varerne op med stregkoden opad, men derimod en en kæmpe bunke, som er ved at falde fra hinanden!!

  19. Jakob said, on maj 22, 2008 at 11:00

    Jeg kan egentlig rigtigt godt lide det her indlæg – ikke mindst fordi det øjensynligt sætter folks tis under tryk – Nice!
    Mere af det – skriv noget om pædagoger ;-) Den skulle også være sikker!

  20. Søren K said, on maj 22, 2008 at 12:18

    @Jakob: Jeg holder meget af at tisse i reder, men foretrækker ikke at gøre det i min egen …

    På den anden side … Hmm. Den skal vist lige overvejes …

  21. frovin said, on maj 22, 2008 at 12:36

    Du ku osse bare sende indlægget her til Samvirke.

  22. Dolleris said, on april 26, 2009 at 22:14

    Hej!!!

    Jeg er skide ligeglad med at denne debat er to år gammel! Holdkæft hvor er du ordret en “SO!” jeg arbejder selv som kassedame, og jeg er stolt og glad for det. Hvis jeg møder en dame/so som dig, beder jeg hende kræfthelved om at sætte sig bag kassen og prøve selv, så skal hun fandme hurtig få tørt på, det er helt sikkert!! Så kan vi bagefter gå ud bagved, og på vejen har vi sikkert samlet en masse kunder/svin som kan pløkkes langsom og smertefuldt ned.. Håber fandme aldrig jeg skal møde din type, eller læse noget lignende igen.!!
    Håber du fik tørt på, fra denne skide hamrende irreterende langsomme kassedame!!

  23. Søren K said, on april 27, 2009 at 0:09

    Hej Dolleris

    Næhnej, debatten er skam dugfrisk, nu hvor du har været så venlig at hive den op til overfladen. No hard feelings dér!

    Jeg har tydeligvis ramt et ømt punkt med mit indlæg. Og fair nok. At kunder også kan være nogle svin/røvhuller/henrettelseskandidater er der vist ingen der kan være i tvivl om.

    Der hvor du forvirrer mig, er der hvor du går i detaljer med hvor lortet et arbejde det er, umiddelbart efter at du har erklæret, at du er ‘stolt og glad’ for at være kassedame …

    Men nuvel. Sig mig hvor du arbejder, så skal jeg gøre hvad jeg kan, for at lægge mit næste indkøb i din kasse, så jeg efterfølgende kan skrive et varmt, positivt og berigende indlæg om kassedamernes velsignelser.

    PS: Denne ‘dame/so’ hedder i øvrigt Søren til fornavn …

  24. frovin said, on april 28, 2009 at 17:44

    Soren?

    Fnis.

    AIJ DEN SLAGS SKAL MAN IKKE GØRE GRIN MED.

  25. Søren K said, on april 28, 2009 at 18:25

    Med mig?

  26. frovin said, on april 28, 2009 at 22:07

    Jeg kan ikke finde ud af det. Jeg troede egentlig kun at Holocaust og lesbianisme var blandt det, man ikke måtte gøre grin med, men altså også kassedamer, forstår jeg.

    Er der mere der skal med på listen?

  27. Søren K said, on april 28, 2009 at 23:42

    Nej, tværtimod! Kasse skal slettes fra listen …

  28. sean dolleris said, on maj 7, 2009 at 21:07

    Du kommer bare forbi so.. øh søren!.. Gefionvej i kolding

  29. sean dolleris said, on maj 7, 2009 at 21:13

    Men bliv nu ikke overrasket over at kasserne gløder. det går satme stærkt i Rema 1000..


Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: