Melatonin

Børnene skal også vide det er jul!

Posted in Ansvarlighed, Feel good by Søren K on december 24, 2010

Update (16.28): Efterlysningen er afblæst – vi har ikke behov for mere hjælp. 1000 tak til alle der har læst, spredt og bidraget! Julestemning er så afgjort mere end blot et tomt ord, og i har bevist det!

—-

Oprindeligt indlæg: Jeg sidder pt strandet i DGI-hallen i Rønne sammen med et par hundrede andre mennesker, der heller ikke kan komme hjem og fejre jul. Al snerydning er indstillet, så med mindre man kender nogen i Rønne, hænger man på en juleaften i DGI-hallen … Og det er da ærlig talt synd for børnene (og deres forældre!).

Til gengæld må der også være mange i Rønne, der skulle have haft gæster fra resten af øen, og som nu sidder med alt for meget mad og plads.

Kan du se det? Nogle har for meget og nogle har ingenting … så skulle vi ikke spænde julehjelmen og sprede lidt julestemning ud over verden?

Altså: Skal du fejre jul i Rønne, er du et sødt menneske og har du lyst til at give en håndsrækning til nogle søde strandede mennesker, så smid mig en mail på ringbind@gmail.com med kontaktoplysninger og oplysninger om hvor mange du kan huse og måske også et par ord om hvem i er, hvor mange børn og hvad der ellers kunne være relevant. OBS: På grund af vejrsituationen inkluderer dit evt tilbud også overnatning og morgenmad/frokost! Forhåbentlig åbner vejene i morgen så folk kan komme videre.

Skal du ikke fejre jul i Rønne, men kender nogle der skal, så send gerne linket videre.

Og lad os så komme i gang med at sprede noget julestemning!

Søren K

Tagged with: , , ,

Jul i familiens skød

Posted in Mad, Navlepilleri, Tomgang by Søren K on december 24, 2008

… kun afbrudt af spisning.

Brormand sidder i stuen med sin bærbare, farmand sidder (sandsynligvis) på sit kontor og laver et eller andet på sin stationære og jeg sidder på mit værelse og blogger dette på min bærbare.

Åhja. Og tak til cutethingsfallingasleep.org for at vise vej til ovenstående video.

Tagged with:
Follow

Get every new post delivered to your Inbox.