Mechanical Bird af ler
For nylig udgav min gode ven, Jakob Brixen aka Mechanical Bird EPen Daughter of the Wind. Den er helt igennem rar og fantastisk (ligesom hans to tidligere udgivelser!), og du bør omgående følge linket herover til Bandcamp og downloade som en gal.
Men altså: I dag var jeg til julehygge med ham, og ret spontant opstod der en konkurrence om at lave den bedste Jakob af ler og så gik jeg sandelig hen og vandt. Et lyst hovede mente at den lignede en dukke til en animationsfilm, og så kom jeg i tanke om den iPhone-app en af mine skønne kollegaer, Mikkel Malmberg, lige har lavet: 3 frames – og voilá, så havde jeg en fin lille animation af Mechanical Bird der spiller banjo:
PS: Baggrunden er lidt vissen fordi en af mine venner valgte at vaske figurens hår i øl …
Ringe eller brændende?
Vi har fat i American Idol/Adam Lambert meets Johnny Cash/Ring of Fire på den helt ureglementerede måde (spring gerne frem til 1:37):
Personligt er jeg splittet. Det er Antony (som i øvrigt også efterlod mig speechless ved første møde), bare med glimmer og glamour … eller måske nærmere en slags baglæns Asian Sensation.
Det er lidt for glat og lidt for kalkulerende (og nogle alt for amerikanske dommere!), men samtidig også lidt catchy …
Hvad synes du?
I den anden grøft …
I weekenden hørte jeg Bjørn Svins Mer’ Strøm for første gang i laaaang tid.
Lige siden har jeg haft en craving for den – så nu kommer den også her på bloggen:
The Late Parade
The Late Parade spillede i går på Rust (sammen med Jonas/Hymns from Nineveh (fb), der var den egentlige grund til at jeg var der) til Good Tape Label Night … og de imponerede!
Pladen kommer 11/5, og jeg vil være stærkt fristet til at købe den …
Poor Edward
Fordi Melatonin hverken kan gøre fra eller til ift Obama, forbigår vi indsættelsen i stilhed. I stedet vil vi vise denne lille fine musikvideo:
HT: —-snip—-
America is Beautiful … eller noget
Oprah har lavet America’s Song – følg linket for at se videoen (den kan desværre ikke embeddes pga whatever).
[Update: Nu kan den embeddes, omend det er en anden udgave end ovenstående ...]
Hun har kørt alle stjernerne (Bono, Faith Hill, Mary J. Blige, Seal og det løse) i stilling, og hvilken sang der er kommet ud af det! Det er USA når det er bedst, hvilket er en anden måde at sige, at det er lige til at lukke op og skide i …
Videoen bragte glade minder frem om America We Stand As One med one-hit-wonder Dennis Magdalone (der desværre efter alt at dømme var dybt seriøs, da han lavede denne sang/video):
Sangen er dedikeret til: “My Mom, Dad, Pat, Tom, and Our Family, Friends & Four-Legged Kids (Say what???? red.) And All Our Loved-Ones” – hvis du ikke tror mig, så tag den hele vejen gennem de 3 minutters rulletekster og se med egne øjne.
PS: Åhja. Når irske Bono har solgt ud af sin sjæl for at deltage i dette Oprahske stunt, skyldes det sandsynligvis at U2s nye single har premiere i dag. Den kan høres her – og om ikke andet, så er det dog den mindst uinspirerende sang i denne blogpost …
Dagens julemelodi
Selvom jeg pt er i gang med 2½ mds juleferie, så synes jeg alligevel ikke at jeg har så meget tid …
PS: Bonuslink
4 Christmas Fables
Min gode ven Jakob (aka Mechanical Bird) har lavet fire julesange, som jeg har råspillet de seneste dage. De kan (og bør!) hentes her.*

*) Omtalte “her” er i øvrigt min anden ven, Mikaels (aka Klosters) lillebitte pladeselskab, hvor han har udgivet indtil flere ganske forrygende plader (bla kendt fra Det Elektriske Barometer).


leave a comment