Melatonin

Gæt en skuespiller …

Posted in Film, Navlepilleri by Søren K on oktober 4, 2009

Skuespiller

Kan du se hvem det er? Originalen kan ses på IMDB

Han er jo ikke normal!

Posted in Film, Video by Søren K on september 27, 2009

Heldigvis!

Någonting har händt (1987) af Roy Andersson:

Kommentarer slået fra

Boy A på sand

Posted in Anmeldelse, Film, Karaktermord by Søren K on maj 24, 2009

boy-aHar lige på opfordring set Boy A – en film om en ung mand, Jack, der løslades efter mange år i fængsel og skal finde sig til rette med den nye identitet han er udstyret med. Og lad mig sige det med det samme: Jeg er desværre ikke så begejstret, som jeg gerne ville være!

Jack (spillet af ukendte Andrew Garfield) leverer en virkelig fremragende præstation, hvor han spænder over adskillige akkorder, fra desperation til lykke, angst til forelskelse. De fleste andre skuespillere er også et godt stykke over gennemsnittet. Problemet er manuskriptet!

Konkret: Barndomsskildringerne i flashback er så klichéfyldte, at det nærmer sig parodien. Erics far ryger og drikker og råber og mor er syg … come on: For 75kr vil man gerne have bare lidt mere end 2 dimensioner! Læg dertil en slagsmålsscene, der er en nogenlunde eksakt genindspilning af GummiTarzans hævnaktsdrøm; det hæver heller ikke respekten for foretagendet!

Filmen lægger hele vejen op til en diskussion om skyld og tilgivelse … Den kommer bare aldrig rigtig, hvilket er lidt ærgerligt. Det kunne have været rigtig, rigtig spændende at undersøge disse fænomener nærmere, men det må tilsyneladende blive en anden gang.

På sin vis er jeg glad for at almindelig pli og respekt for andres evt filmoplevelse forhindrer mig i at kommentere nærmere på filmens sidehistorie, hvor Terry – der har ansvaret for udslusningen af Jack – og dennes søn … well, den kulminerer på en måde, der efter min ydmyge mening er skidtere end skidt, og som om noget i mine øjne udstiller manuskriptets svagheder.

Nu lyder det meget negativt – og det er sådan set ikke helt fair, for Jack er virkelig fantastisk som skuespiller (hans famlen efter fodfæste er superbt!), men husets fundament er skævt og mangelfuldt. Boy A er et fint, fint hus, men det er bygget på sand.

Den går endnu enkelte steder, og selvom jeg ikke kan svinge mig op på mere end 7/10, så får den alligevel en slags anbefaling med på vejen. Evner man at se bort fra manuskriptets svagheder og fokusere på Jack, så venter der givetvis en større oplevelse end jeg havde.

PS: Der var i øvrigt fuld valuta for pengene i scenen hvor Jack får dansuenza på det lokale provinsdiskotek. Den kan ses her, men bør definitely ses på et stort lærred!

Tagged with: ,

Kommentarer slået fra

You’ve been a naughty rabbi!

Posted in Anmeldelse, Film by Søren K on februar 1, 2009

Woody Allens Everything You Always Wanted to Know About Sex * But Were Afraid to Ask er ikke som sådan nogen stor film. Til gengæld hiver den i sine seks kapitler gode point hjem på ren absurditet:

- og så ser man ikke engang glimt af det kæmpebryst han undervejs lokker i en fælde!

Det er ubestrideligt Allen, men det er så langt ude, at man sagtens kunne mistænke ham for at have haft Monty Python med på sidelinjen, da han skrev manuskriptet. Jim Jarmusch må ganske givet også have set filmen, inden han satte sig ned og skrev denne vidunderlige scene fra Night on Earth:

Hvilket så i øvrigt igen leder videre til det endegyldige bevis for at 5 ud af 18 kvinder under 18 år (som vel så i grunden slet ikke er kvinder, men piger?) bør spærres inde i små, mørke, lydisolerede rum:

noe

Hvorom alting er: Everything … får 6 stjerner for filmisk kvalitet + 2 bonusstjerner for absurditet (Schjelde, det giver 8 i alt ;)).

Tagged with:

I generally edit my movies blindfolded

Posted in Film, Mænd, Prokrastination by Søren K on januar 28, 2009

Woody Allen, 1971. Enjoy!

(Advarsel: Dette er en 40-minutters overspringshandling …)

(more…)

Tagged with:

En film om blindhed

Posted in Film, Roman by Søren K on april 27, 2008

Please, please, please lov mig at filmatiseringen af Saramago bliver bedre end Marquez‘ ditto (som har fået så dårlige anmeldelser, at jeg end ikke har overvejet at se den).

Og husk nu at læse bogen inden du ser filmen! Du må dog gerne se traileren inden du læser bogen.

PS: Det er naturligvis En fortælling om blindhed, der er tale om.

More i dagens anledning

Posted in Film by Søren K on februar 24, 2008

More – en fin lille Oscarnomineret kortfilm af Mark Osborne (1998). Kan ses her.

Kommentarer slået fra

Seven deadly sins. Seven ways to die.

Posted in Film, Må eje! by Søren K on januar 31, 2008

Seven

Efter mange uforklarlige års fravær, er det nu muligt at få den på dvd og så til den urimeligt venlige pris af 50 kr. Så tror jeg nok lige du sku’ i TP (eller hvad din filmpusher nu hedder) og købe en herreklammo film på den urimeligt fede måde!

PS: Og hedder din pusher TP, så har han lige pt også Dylans Time Out Of Mind og Love And Theft til 25kr/stk. Køb!

Apocalypse Now 2008

Posted in Bekendelse, Film by Søren K on december 31, 2007

The war will be still here tomorrow.
Roxanne

Og med dette citat ønskes alle Melatonins læsere et venligt nytår.

PS: Se aldrig Apocalypse Now nytårsaftens dag. Det tager lige toppen af optimismen ifm det kommende år …

PPS: Den får 9/10.

Overhørt (overset?) 4

Posted in Film, Overhørt, Poesi by Søren K on november 27, 2007

27. november 2007 kl ca 00.30 på Tilværelsen:

At se en film af David Lynch er lidt ligesom at se en film af David Lynch.

Måske en stille reference til Inger Christensens abrikostræer, men under alle omstændigheder en sjældent præcis beskrivelse af Lynch. Og en storslået åbning på en smuk, smuk anmeldelse, som jeg bøjer mig dybt i støvet for. Inland Empire står nu øverst på min asap-liste.

Åhja. Og abrikostræerne førte mig videre til Dansk Kvindebiografisk Leksikon, der så smukt og trist og præcist sammenfatter Alfabet.

Det er ikke helt nemt at trække atombombens fysiske, faktiske trussel ind i poesien, som IC gjorde det i det lange digt alfabet fra 1981. Men netop derfor er udfordringen til formen så meget desto større. “abrikostræerne findes, abrikostræerne findes,” lyder den suggestive åbning, og herfra folder digtet sig ud som en fortælling om alt det, der ellers findes i verden, som bregnerne, cikaderne, duerne. Alle besynges og benævnes de i alfabetisk rækkefølge og i stadigt længere strofer, der formerer sig matematisk logisk efter Fibonaccis talrække. Alt smukt i verden, men ikke mindst det onde benævnes, til verden står øde tilbage med afbrændte marker og børn, der ikke længere er børn, for “der er ingen der bærer dem mere.”

Læs den så, Marianne!

Kommentarer slået fra

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.