Melatonin

Tid til at joine Twitter

Posted in 2.0, Anbefaling, Ansvarlighed, Twitter by Søren K on juni 24, 2009

Update 30/6 2009:
Persiankiwi er dukket op igen.

Update 25/6 2009:
Change_for_Iran er dukket op igen – han er såret og befinder sig uden for Tehran, men vil vende tilbage til byen så snart han kan.

Persiankiwi som ellers har været meget aktiv, har været påfaldende tavs siden nedenstående update kl 17 i går.

Oprindeligt indlæg:
Om ikke andet, så for at følge begivenhederne i Iran.

Siden urolighederne begyndte i Iran, har jeg fulgt tre Twitter-accounts, som efter alt at dømme er troværdige (En af dem har ikke skrevet noget de sidste tre dage, hvilket jeg ikke er helt tryg ved!). Myndighederne dernede sidder tungt på al kommunikation, men her er der en unik mulighed for at følge med i hvad der sker i dette pt lukkede land.

Paradoksalt nok er Mousavi – manden der angiveligt blev snydt for sejren i det nylige valg – ingen engel efter almindelig vestlig demokrati-målestok, men han er dog et væsentligt fremskridt ift Ahmadinejad. Se Pols guide til oprøret i Iran.

Jeg anbefaler Persiankiwi, StopAhmadi og Change_for_Iran. Opret en konto på Twitter.com og ‘follow’ tre ovenstående, hvis du vil være andenhåndsvidne til begivenhederne i Iran.

Herunder ses det seneste døgns updates fra Persiankiwi (der i øvrigt ser ud til at være en væsentlig del af CNNs “hemmelige” kilde i denne artikel) – det gør det imho svært at lukke øjnene, selvom vi ikke pt kan gøre meget andet end at holde dem åbne. Start nedefra for at få den kronologisk …

persiankiwi

Note – Forklaring til Twitter:
RT er en forkortelse for ReTweet – dvs: Kopier denne besked til din egen Twitter-konto og send den ud til alle dine venner.
#Iranelection er et såkaldt ‘hash-tag’ der gør det muligt at søge efter indlæg på Twitter der handler om en bestemt ting. Svarer lidt til ‘tags’ på blogindlæg.

Twitter for begyndere …

Posted in 2.0, Må eje!, Navlepilleri by Søren K on marts 18, 2009

Har du undret dig over hvad det der Twitter går ud på? Så tag et kig på denne video (HT: Twitterskov):

… og følg så i øvrigt på mine tweets her.

Tagged with:

Melatonin RIP

Posted in 2.0, Kommunikation by Søren K on november 12, 2008

Narhj. Vi* lukker og slukker ikke endnu. Men stod det til Poul Boutin, så kunne det kun gå for langsomt:

Thinking about launching your own blog? Here’s some friendly advice: Don’t. And if you’ve already got one, pull the plug.

Læs hele klummen hos Wired. Så vil jeg smutte en tur forbi Twitter og se om der er dukket flere venner og bekendte op derinde, for Flickr sker der ikke meget spas på (bortset fra arbejdets konto … men den er nok primært spændende for forældre og ansatte, som kan se andet og mere end træer og svampe), og imho er Facebook betydeligt tættere på at lide popularitetsdøden, end Melatonin er på at lide en stille ligegyldighedsditto.

*) Blogosfærisk pluralis

Mangler du støj i din RSS-reader?

Posted in 2.0, Anbefaling, Navlepilleri by Søren K on oktober 30, 2008

Fordi hvis du gør (og hvem gør ikke det?), så vil jeg tillade mig at gøre opmærksom på at du med fordel kan tilføje mit del.icio.us-feed (ja, det er praktisk at de har fået delicious.com, men der var nu mere charme over det, da det hed del.icio.us!), hvor man et sted mellem jævnligt og ofte kan finde sære sider, som jeg muligvis ville have blogget, hvis jeg gad. (Og det gjorde jeg ikke!)

Man kan selvfølgelig også bare holde øje med den Mel.aton.icio.us-widget der hænger ude i højre side af bloggen og blafrer, hvis man vil følge lidt med uden at overpløre sin feedreader. Eller man kan zappe forbi del.icio.us/sof1705.

Nu skal du i hvert fald ikke komme og sige, at du ikke har fået tilbuddet. Nå!

PS: Og så lige et tillægsspørsmål: Bruger du (jeps, dig der er frequent flyer på Melatonin) overhovet en RSS-reader? Jeg funderer bare lidt over hvor stor udbredelse det skidt efterhånden har fået …

PPS: Jeps, jeg tester også Flock … er ikke helt solgt endnu.

Blogged with the Flock Browser

Al tomheds moder

Posted in 2.0, Internet, Kommunikation, Kvinder, Selvsving, Stupid, Video by Søren K on januar 23, 2008

Se lige denne:

(more…)

Blogging forklaret

Posted in 2.0, Fun by Søren K on november 28, 2007

Blogging forklaret

Oprob: Free Burma blogaktion 4. oktober

Posted in 2.0, Ansvarlighed, Blogroll by Søren K on oktober 3, 2007

En stille opfordring til andre bloggere om at tage del i blogaktionen Free Burma i morgen, torsdag d. 4. oktober 2007.

Læs mere hos Politiken eller gå direkte til bagmændenes hjemmeside, hvor der er nærmere instrukser.

(Bonusinfo for WordPress-bloggere: Lav evt posten med det samme og benyt ‘Post Timestamp’-funktionen, så indlægget først bliver synligt fra midnat.)

Kommentarer slået fra

Netaviser 1.0

Posted in 2.0, Internet by Søren K on august 18, 2007

Skimmede den i går hos Trine-Maria/hovedetpaabloggen.dk, men det var først i dag da Mediehack/Elmose leverede et fyldigt referat, at jeg læste den.

Doc Searls (som vistnok åbenbart er en af de gamle drenge på nettet) leverer en syngende (omend forholdsvis konstruktiv) skideballe til de netaviser, der ikke har opdaget at nettet er gået videre til version 2.0. Jeg er stadig ikke så fanget, at jeg har orket at læse originalen, men Elmoses referat er anbefalelsesværdigt. Det er så indlysende, at alle 2.0’ere (som fx dig der læser denne blog!) bør bruge et minut på at blive oplyst om det.

Kommentarer slået fra

Tid til et nyt RSS-ikon

Posted in 2.0, Blogroll, Internet by Søren K on august 17, 2007

Måske skulle man overveje at google sig til et nyt RSS-ikon til hjemmesiden. Spørgsmålet er hvilket ikon man skal vælge … (aka ‘find 1 fejl’)

(HT: Tveskov)

Blog from Nineveh lanceret

Posted in 2.0, Blogroll by Søren K on august 16, 2007

Let obskur
helt ajour
Hymnedrengen; mon amour!

Jonas P har lanceret Blog from Nineveh med ord om ord og musik og spøjse billeder. Og det ser lovende ud – han er ny og spæd i blogland, men allerede fast inventar på min blogrulle – og du vil ikke være udenfor, vel? Smut ind og smid et rim og en velkomst.

PS: Ja, det er også ham der laver hymner på MySpace.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.